Mange klager over skraldemænd

Borgere bliver ofte meget ubehagelige, når de ikke får hentet skrald på grund af is og sne.

Forståelsen for, at kommunens skraldemænd i nogle tilfælde lader skraldet stå, fordi vejene er for glatte eller fortovene ikke er ryddet for sne, kan tilsyneladende ligge på et meget lille sted. Ifølge renovationschef Torsten Nord modtager renovationsvæsnet i Aalborg Kommune i hvert fald mellem 40 og 50 klager hver dag, og folkene i den anden ende af røret er ofte meget vrede og ubehagelige. - Vi bliver tit kaldt de værste ting - også selvom klagerne ofte godt selv ved, hvorfor vi ikke har hentet deres skrald, fortæller han. I øjeblikket er det typisk det tykke islag på mange af kommunens villaveje, der driller skraldefolkene. For er der bakker eller skråninger, kan de store skraldebiler godt have svært ved at komme op af dem. Og så nytter det ikke meget, at folk har skovlet deres eget fortov eller indkørsel. - Beslutningen om at inddele kommunens veje i A, B og C-veje er ikke vores. Så bliver man sur, fordi vi ikke henter skrald på en vej, kommunen ikke har ryddet, er det politikerne, man skal skyde på, forklarer Torsten Nord. Han understreger, at det under alle omstændigheder er op til den enkelte skraldemand at afgøre, hvor det er forsvarligt at gå og køre. Og derfor kan det heller ikke udelukkes, at nogle vognmænd er mere forsigtige end andre. - Men det har de også lov til at være. For i den sidste ende er det jo deres liv og lemmer, det handler om, påpeger Torsten Nord. Bor man på en bakke, hvor der ikke bliver hentet skrald, foreslår renovationschefen, at man aftaler med skraldemændene og de øvrige beboere, at man selv bærer det ud og sætter det et sted, hvor skraldebilen kan komme frem. Og ligger der store snedriver, kan det også være en hjælp, hvis man selv sætter sækken ud på den anden side af driven. - Men skraldet skal selvfølgelig ikke stå ude på vejen i flere dage. Så bliver det ikke hentet, må man selv opbevare det, indtil skraldemændene kommer næste gang, tilføjer han. Renovationsvæsnet refunderer ikke dele af renovationsbidraget, fordi man ikke har fået hentet sit skrald. For ifølge Torsten Nord er der tale om en kollektiv takst, hvor alle bidrager til en fælles ordning. - Og vi sender jo heller ikke større regninger til folk, som bor langt væk eller lignende, forklarer han. Vintervejret drillede også renovationsvæsnet sidste år. Men selvom det af og til betyder, at nogen bliver sprunget over, sparer kommunen ikke noget af den grund. - Det hænger blandt andet sammen med, at vi lønner vores folk efter et bestemt normtal. Så uanset om det tager seks eller tolv timer, slipper de ikke for arbejdsopgaven, fortæller Torsten Nord.