Mange midler til bedre vandmiljø

Vandmiljøplan har vist sig utilstrækkelig

NORDJYLLAND:Det, der for alvor har fået politikere og statens miljøcentre til at bremse op i tiltag på vandmiljøområdet, er en rapport som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, begge Aarhus Universitet, har lavet. Rapporten fastslår, at de virkemidler, der er i det, der kaldes Vandmiljøplan Tre, er utilstrækkelige. Det er snart fem år siden, at politikerne på Christiansborg nåede til enighed om Vandmiljøplan Tre. Aftalen har ikke haft nogen sikker effekt i form af en mindre udvaskning af kvælstof. Vedrørende udledning af næringsstoffer er det især kvælstof og fosfor, der har været fokus på. Her er der faktisk sket en halvering af landbrugets udledning af fosfor. - Men for kvælstofudvaskningen er der ingen mærkbar effekt af de virkemidler, der er nævnt i Vandmiljøplan tre, siger projektchef Torben Moth Iversen, Danmarks Miljøundersøgelser. Planens virkemidler er bl.a. etablering af vådområder, skovrejsning, miljøvenligt jordbrug, efterafgrøder, udtagning af landbrugsjord til veje og byggeri samt reduktion af husdyrhold. Samme mængde gødning I vandmiljøplan Tre har der været store forventninger til, at udtagning af landbrugsjord til vådområder vil have en gavnlig effekt på udvaskningen af kvælstof. Men virkningen er blevet begrænset af, at der ikke samlet er sket en reduktion i brugen af gødning. Den mængde, der ikke er brugt på vådområder, har kunnet bruges andre steder. Det skyldes, at landbrugets samlede tilladte kvælstofforbrug på landsplan er uafhængigt af, hvor stort det dyrkede areal er. Omvendt vurderer Danmarks Miljøundersøgelser, at den ophævelse, der er sket af braklægningsordningen i EU, kun får begrænset betydning, idet det samlede forbrug af kvælstof ikke må forøges. - Der er mange områder, man kan sætte ind på. Et oplagt punkt at pege på er ønsket om flere dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene. Her har man slet ikke nået det ønskede mål, siger formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland, Thorkild Kjeldsen. Danmarks Miljøundersøgelser har faktisk gjort op, at det samlede areal med dyrkningsfri bræmmer de seneste år er faldet. Mange bække små... Han peger på, at der er mange mindre enkeltområder, hvor der kan sættes ind: - Det kan f.eks. være dambrug. Her er der sket store fremskridt, men enkelte steder kan der gøres mere. Man skal også være opmærksom på rensningsanlæggene, selv om det stort set herhjemme er styr på det område, siger Thorkild Kjeldsen. For Limfjorden mener han, at det store problem er udsending af næringsstoffer samt muslingeskrab. Her mener Danmarks Naturfredningsforening, at fiskeri med skrabere, der borer sig ned i havbunden, er ødelæggende for miljøet.