Mange milliarder holder flyttedag

Regeringens reformudspil skaber vindere og tabere ved et utal af justeringer på velfærdsmaskinen

Det er en gammel sandhed, at når Folketingets partier lægger arm om finansloven, er det reelt et mikroskopisk hjørne af statsbudgettet, der er på spil. Med gårsdagens velfærdsudspil lægger regeringen op til forandringer, der kan ses med det blotte øje.For det første sætter reformen prop i de milliardudgifter, der risikerer at skyde i vejret sammen med antallet af ældre. For det andet flytter reformen et anseeligt milliardbeløb - gradvist voksende til 13 milliarder i 2015 - fra overførselsindkomster hen til en bunke initiativer under titlen "investeringer i fremtiden". Cirka halvdelen af pengene skal bruges udelukkende til mere forskning, hvilket i går fik en række af forskningsdanmarks spidser til at tale om "en forårsdag" for dansk forskning. - Hvis regeringens plan bliver gennemført, er der tale om det største spring i danmarkshistorien. Vi vil komme med i verdenseliten uden at være helt i toppen, siger Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet. Formanden for Det Frie Forskningsråd, økonomiprofessor Nina Smith, erklærede sig "enormt tilfreds" med, at regeringen efter års tomme løfter endelig leverer varen: - Jeg skrev for nylig, at forskningen skulle tilføres minimum en milliard i 2007, hvis regeringens skulle leve op til sine løfter. Nu får vi en milliard, siger Nina Smith. Resten af de 13 milliarder skal hovedsageligt bruges på uddannelse med det mål, at næsten alle danskere tager en ungdomsuddannelse og langt flere tager en videregående uddannelse. Begge dele er nødvendigt for at løfte danskernes uddannelsesniveau, der i dag humper en smule i de internationale statistikker. Av min efterløn Blandt dem, der ikke har milliarder at se frem til, er reformiveren til at overse. Regeringens plan strammer især grebet om to aldersgrupper: Økonomisk set bliver det noget mindre sjovt at være ung i 20'erne. SU'en målrettes dem, der højst tager to sabbatår, som består deres eksamener og som består på normeret tid. Hvis du som 25-30-årig er arbejdsløs, får du stærkt reducerede ydelser. Fremtidens ældre skal arbejde længere. Den generelle pensionsalder bliver 67, og efterlønnen bliver både dyrere, kortere og først tilgængelig for 62-årige. "Skåneordninger" for knap 60-årige afvikles, så aldersgruppen for eksempel skal opfylde samme krav til jobsøgning og aktivering som yngre arbejdsløse. Stramningerne ledsages af et væld af "bløde forslag", for eksempel mere rådgivning af studerende med specialeproblemer, målrettet undervisning til svage indvandrere osv., en særlig pulje til nedslidte ældre osv. Blandt de mange øvrige forslag er mere åbne grænser for kvalificerede udlændinge, hvilket blandt andet betyder, at højt kvalificerede udlændinge vil kunne få opholdstilladelse i seks måneder for at lede efter job. Hvis de ender med at blive i Danmark, lempes danskkravet til de indvandrere, der taler godt dansk. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)spurgte på pressemødet sig selv - inden journalisterne gjorde det - hvorfor reformerne skal gennemføres netop nu, hvor dansk økonomi står i flor. Han svarede med det samme og henviste til den evigt omtalte udfordring fra et stigende antal ældre: - Vi skal vælge mellem at lave nænsomme justeringer nu, eller at skubbe problemet foran os, indtil vi er tvunget til at et valg mellem drastiske nedskæringer eller skatteforhøjelser, sagde Anders Fogh Rasmussen. Vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) fik ordet og satte regeringens udspil på spidsen: - Det er ikke en straffeaktion. Det er en redningsaktion.