Retspleje

Mange muligheder for retsproces efter Irak-krig

dljfdlkjdkf

KØBENHAVN:Skæbnen for de irakiske embedsmænd og tidligere ministre, der er blevet taget til fange i Irak, er fortsat uvis. USA har erklæret, at de vil blive retsforfulgt, men hvad anklagerne vil lyde på, hvem der skal dømme dem, og hvor det vil ske, bliver der endnu kun gisnet om. Ifølge dr.jur. Frederik Harhoff, chef for 1. afdeling ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, kan amerikanerne vælge at retsforfølge de tilfangetagne irakere på flere forskellige måder. Enten kan USA vælge at oprette en amerikansk domstol, en domstol på grundlag af en FN-resolution eller en traktatbaseret domstol, der har de krigsførende lande, Iraks seks nabolande samt Irak selv som underskrivere. Harhoff understreger, at ligegyldigt hvilken form, amerikanerne vælger, vil det være muligt at bruge et hold af internationale dommere til at afgøre sagerne, sådan som USA har lagt op til. Dernæst skal det besluttes hvilken retsplejelov, der skal anvendes - altså hvilke forbrydelser, der skal dømmes og hvordan. Man kan vælge enten at bruge amerikansk straffelov eller irakisk straffelov. Eller medunderskriverne kan, hvis man nedsætter en traktatbaseret domstol, vedtage et sæt regler, der bygger på elementer fra de forskellige landes retsplejelove. Men man kan også forestille sig, at dommerne vil dømme udfra et sæt FN-vedtagne regler, hvis man opretter en domstol i FN-regi på samme måde som efter folkedrabet i Rwanda og krigene i det tidligere Jugoslavien. Den sidste ting, som USA skal afgøre, er, om retsprocessen skal foregå i Irak, USA, et naboland eller et helt fjerde sted. Frederik Harhoff kan forestille sig alle former for kombinationer af de forskellige muligheder, men der er klart én, han foretrækker. - Det vil nok være at foretrække, hvis domstolen etableres på grundlag af en FN-resolution, men spørgsmålet vil være, om FN kan og vil betale for det. Det næstbedste ville være en regional traktatbaseret domstol, mens det værste ville være en ren amerikansk, siger han. Samtidig foretrækker han en domstol sammensat af internationale dommere, ligesom han helst ser domstolen placeret i Irak. - Det vil styrke domstolens legitimitet, men der er selvfølgelig en stor sikkerhedsrisiko ved at placere den i for eksempel Bagdad, siger han. Frederik Harhoff peger desuden på det fordelagtige i, at domstolens arbejde bygger på et sæt nyudviklede regler, der har elementer fra grundlaget fra Den Internationale Staffedomstol (ICC) samt Iraks retsplejelov. - Den skal primært bygge på ICC's statut men med behørig respekt for den lokale straffelov, siger han. Ligesom Frederik Harhoff venter dr.jur. Ole Espersen fra Københavns Universitet med spænding på at høre, hvad USA har i sinde at gøre med de irakiske fanger. Men på baggrund af de signaler, som den amerikanske regering indtil videre har udsendt, frygter Ole Espersen, at USA vil gå udenom det internationale samfund og nedsætte amerikansk domstol. - Ifølge international lov er det kun FN, der har ret til at nedsætte en domstol. Men alt tyder på, at USA har i sinde at nedsætte sin egen domstol, siger Ole Espersen og tilføjer, at det vil være "uden lovlig hjemmel i folkeretten". Heller ikke Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet, har megen tillid til, at USA vil søge international opbakning og peger blandt andet på USA's modvilje mod oprettelsen af den permanente Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. - Men situationen gør, at det er op til USA at afgøre, hvad der skal ske, siger han. Officielt har USA ikke løftet sløret for, hvordan det juridiske efterspil skal foregå. Men højtstående amerikanske embedsmænd har hentydet til, at de irakere, som har begået krigsforbrydelser mod amerikanske soldater, vil blive stillet for en amerikansk domstol. Til gengæld vil Saddam Hussein, hvis han bliver fanget, og andre irakiske topfolk blive retforfulgt i Irak for forbrydelser mod egne landsmænd. /ritzau/