Brønderslev

Mange nye mentorer

Stor interesse for at hjælpe unge videre i livet

At sende en godmorgen-SMS kan være en af opgaverne for det nye korps af frivillige. Arkivfoto
At sende en godmorgen-SMS kan være en af opgaverne for det nye korps af frivillige. Arkivfoto

BRØNDERSLEV: Et bredt udsnit af borgere er klar til at blive mentorer for unge mennesker, som godt kan bruge en hjælpende hånd til at få mere styr på tilværelsen.

Det viser en opgørelse fra kommunens mentorkoordinator Peter Vestergaard, der de seneste måneder har haft travlt med at finde frivillige, som vil være mentorer.

- De får ingen løn, ingen kørselstilskud og ingen frynsegoder. Alligevel er der stor interesse for at være med, og det er imponerende, siger en glad Peter Vestergaard, som nu har sat flere end 20 navne på listen over frivillige mentorer.

Oprettelsen af mentorkorpset er besluttet i det lokale beskæftigelsesråd, og korpset skal især hjælpe unge under 30 år.

- De der har brug for en hjælpende hånd er typisk unge mennesker uden domme og diagnoser, men det er unge, som godt kan bruge hjælp til at komme videre hen mod en uddannelse eller et job, fortæller Peter Vestergaard.

En slags rollemodel

- En mentor er en slags rollemodel, som f.eks. kan sende en godmorgen-SMS, tage med til lægen, være bisidder til møder eller påpege, at det er tid at få ryddet op, vaske tøjet og børste tænderne. Der kan være tale om et klap på skulderen eller et spark i røven - det afhænger også af det forhold, der bliver mellem den enkelte unge og mentoren, for det hele foregår jo mellem parter, der frivilligt har sagt ja til at snakke sammen, siger Peter Vestergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden