Brønderslev

Mange nye numre

Fuldt hus til koncert med harmoniorkester

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

32 musikere sørgede for, at publikum fik en stor musikalsk oplevelse.

BRØNDERSLEV:Det er godt, at Den Runde Pavillon er solidt bygget og lavet af godt materiale, for taget havde da nær løftet sig, da Brønderslev Harmoniorkester gav forårskoncert i den godt 100 år gamle pavillon.

Orkestret præsenterede et bredt udsnit af sit omfattende repertoire. I år var der endnu flere solister, der optrådte med indslag i løbet af koncerten. Ligeledes blev præsenteret en række nye numre, der er indøvet i vinterens løb under ledelse af dirigent Mogens B. Jensen.

Der var også indlagt en del fællessange. Blandt andre ”Som en rejselysten flåde”, der er skrevet af Carl Nielsen, og den var på programmet i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsels samt 70-året for Danmarks befrielse.

Der blev sat et festligt punktum med Brønderslev Marchen, der er arrangeret af Mogens B. Jensen.

Der var fyldt i pavillonen, men de 32 musikere må også brede sig på en større del af pavillonen end den normale scene.

Jeppe Bisgaard var aftenens konferencier, og kædede de mange numre sammen.

- Det er mindst 20 år siden, jeg har været konferencier, og det er spændende at blive præsenteret for nye numre hvert år, siger Jeppe Bisgaard.

Det var gratis at overvære koncerten, men den gamle, bulede tuba var med, for at skaffe penge til instrumenter. Og her er der brug for penge, da instrumenter er forholdsvis dyre.

Ligeledes er det slut med gratis forfriskninger, da orkestret mangler penge. Brønderslev Harmoniorkester får ikke længer tilskud fra Brønderslev Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.