Mange overnatter i lukket sømandshjem

Ingen købere til Hanstholm Sømandshjem, men god udlejning af værelser via Færgegrillen

Det tidligere sømandshjem i Hanstholm er fortsat til salg for 5,5 mio. kr. Arkivfoto

Det tidligere sømandshjem i Hanstholm er fortsat til salg for 5,5 mio. kr. Arkivfoto

HANSTHOLM:Et par år efter, at bygningen blev sat til salg, er der stadig ikke nogen køber til det tidligere sømandshjem i Hanstholm.

Men der er god efterspørgsel efter hotelværelserne, som siden juli sidste år er blevet lejet ud via Færgegrillen, lidt længere henne ad Kai Lindbergsgade.

Pænt belagt hele sommeren

- Vi er vældig godt tilfredse. Der har været pænt belagt hele sommeren og nogle dage helt udsolgt, fortæller Kirstine Gravgaard, sammen med sin mand Per indehaver af Færgegrillen.

Ud over lystfiskere, cykelturister og andre feriegæster bruges det tidligere sømandshjem af håndværkere, der kommer til Hanstholm for at arbejde. Også testcentret i Østerild har givet en del overnatninger.
Per og Kirstine Gravgaard overtog værelsesudlejningen, da Indenlandsk Sømandshjem sidste år besluttede at lukke sømandshjemmet. Værelsespriserne blev sat ned - til gengæld er det et hotel uden personale, gæsterne kommer til. Og hvis man ønsker morgenmad, foregår det på Færgegrillen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.