Aalborg

Mange pile i luften

SKØRPING:Der bliver stor aktivitet på Kulturstationen i Skørping i weekenden 18.-19.januar når Dansk Dart Union afholder jysk/fynske mesterskaber for seniorerog juniorer. Stævnet er i år overdraget til kreds 15 (Nordjyllandskredsen), der består afkun tre klubber, nemlig Aalborg Dart Klub, Brovst Dart Klub og HimmerlandsDartklub, der har hjemsted på Solbjerg Skole. Det er for øvrigt første gang, kredsen er vært for et sådant stævne, derfor venter man at få deltagelse af mellem 200 og 300 spillere. Normalt har det været holdt i større kredse. Spillerne ankommer lørdag morgen, og stævnet starter kl. 10 og fortsætter frem til samme dag kl. 20, hvorefter nogle spillere tager hjem for at møde igen søndag morgen, mens andre vælger at overnatte rundt omkring på egnen. Stævnet forventes afsluttet søndag sidst på eftermiddagen, og til den tid har der været aktivitet på ikke mindre end 40 baner.Det er derfor naturligt, at der for tiden arbejdes på højtryk i kreds 15 for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Mange frivillige hjælpere skal i gang, idet kredsen skal stå for opstilling og nedtagning af banerne, madlavning og bespisning begge dage, øvrigt salg samt være unionens dommere og stævneledelse behjælpelige. Stævnet er som nævnt for seniorer og juniorer og det spilles i dame-, herre-og doublerækker, uafhængigt at spillernes daglige status, d.v.s., at det ikke nødvendigvis vil være divisionsspillere, der vinder mesterskaberne. Dog skal alle deltagere have licens i Dansk Dart Union. Kredsen har i anledning af dette mesterskab modtaget støtte fra NordjyllandsAmts pulje for særlige idrætsarrangementer, hvilket falder på et tørt sted, idet kredsen er en af landets, om ikke landets mindste kreds. Derfor håber man også at mange vil besøge stævnet denne weekend og måske bliver inspireret til at forsøge sig indenfor dartsporten