Mange til klubmesterskab

GISTRUP: Med 72 tilmeldte ungdomsspillere måtte der 125 kampe til før LKB-Gistrups ungdomsafdeling i badminton havde fået afviklet årets klubmesterskaber i Gistruphallen forleden. I rækken U9 vandt Nikolaj Norup herresinglen og Sara Sofie Bertelsen damesinglen mens Jakob Ø. Nordtorp og Marc Lund Nielsen samt Helya Ahmadi og Sara Sofie Bertelsen vandt henholdsvis herre- og damedoublen. I rækken U11 A/B lykkedes det for Magnus B. Sørensen at vinde herresinglen mens Anna Nørgaard tilsvarende vandt damesinglen. I herredoublen blev Magnus Sørensen og og Nichlas Vestergaard klubmestre mens der ikke blev spillet hverken dame- eller mixeddouble. Vinder af herresinglen i rækken U11 C/D blev Rasmus B. Estrup og damesinglen blev vundet af Kristina Danmark. Sidstnævnte vandt sammen med Anne Hoelgaard også damedoublen mens Theis Læssøe og Anders Vernersen sammen blev klubmestre 2003 i herredoublen. Hos de lidt ældre i rækken U13 A/B vandt Martin Strand herresinglen og Signe Grau Jensen damesinglen. I denne række blev der også, som én af meget få, spillet mixeddouble og her blev netop Signe Grau Jensen og Martin Strand begge dobbelte klubmestre som vindere af finalen. Sidstnævnte blev sammen med Thomas Strand ikke mindre end tre-dobbelt klubmester år 2003 ved også at vinde herredoublen. Vinder af den spændende damedouble blev Nikoline Østertoft og Anne K. Toft. Herresinglen i U13 C/D blev vundet af Mathias Bøss Kristensen og i samme række gik damesinglen til Anne-Mette Christiansen mens førnævnte Mathias B. Kristensen sammen med Mathis Rasmussen vandt herredoublen. Endelig blev Anne-Mette Christiansen og Anne Læssøe sammen nye klubmestre i damedouble. I rækken U15 A/B blev der kun spillet damedouble og den vandt Mia Strand og Helene H. Jensen. Der var en enkelt match mere i U15 C/D, idet Anders Hüche vandt herresinglen og Carina B. Jensen damesinglen. mølbæk