Aalborg

Mange tog bussen til Grand Prix

AALBORG:En stor del af publikum til året Melodi Grand Prix tog til bussen til arrangementet. I timerne op til afviklingen af det store show havde Nordjyllands Trafikselskab indsat ekstra busser, således at der hvert kvarter var afgang fra Aalborgs Midtby til Gigantium. Fra omkring klokken 23 gik trafikken den modsatte vej. -Bustrafikken foregik uden problemer, men der har været meget stor interessen for at benytte sig af muligheden for at tage bussen ud til arrangementet. Allerede tidligt på eftermiddagen begyndte vi at få opringninger fra folk, der ville høre om mulighederne for at komme med bussen til Melodi Grand Prix, fortæller Minna Søgaard, der lørdag havde travlt med at passe Nordjylland Trafikselskabs informationstelefon. Trods muligheden for bustransport så valgte mange dog at køre i egen bil til en af p-pladserne i området omkring Gigantium. Fra p-pladserne havde NT indsat busser, der kørte videre til Gigantium. Hos Aalborg Politi var der lørdag aften tilfredshed med trafikafviklingen omkring Gigantium, der foregik med hjælp fra politihjemmeværn samt politi på motorcykler.