Redningsvæsen

Mange udrykninger i Hjørring Kommune

Nytårsvagten for brandmændene i Hjørring Kommune blev en brandvarm omgang med 12 udrykninger.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

På Løkkensvej i Gjølstrup var der brand i en bil og campingvogn. Foto: Bent Bach

Det gik bl.a. ud over et sommerhus på Klører 19 syd for Hirtshals, hvor stråtaget brændte på den ene fløj. Brandvæsnet oplyser, at alt tyder på, at det er en raket der tændte ild i stråtaget, og det tog godt et par timer at få ilden slukket. Kl. 01.30 var der brand på Løkkensvej i Gølstrup, hvor en dyr Mercedes og en stor campingvogn udbrændte. Ilden var ved at brede sig til tagplader over en nærliggende lade, da brandvæsenet kom og begrænsede ilden. Ved midnatstid, blev slukningshold sendt til brand i et ca. 2000 kvadratmeter stort klitområde ved Hirtshals.