Mange veje til gratis email

} Gmail er langt fra den eneste mulighed for at få en gratis email-adresse. Tjek selv den omfattende oversigt på: www.freemailguide.com. Mange af tjenesterne giver mulighed for at hente posten ned i Outlook eller et andet email-program. En fordel ved disse udbydere er, at man undgår at skifte email-adresse, hver gang man skifter internetudbyder. Til gengæld risikerer man, især med de mindre etablerede tjenester, at adressen forsvinder sammen med firmaet. Er man villig til at investere lidt ekstra i "en email-adresse for livet", bør man i stedet købe sit eget domænenavn. Et domæne med tilhørende mailhotel kan holdes kørende for under 100 kr. om året. Se f.eks. kortlink.dk/2eny.