Drab

Mange vidner - kun to der ved

AALBORG:I den spegede drabssag fra Suldrup har den foreløbige række af førte vidner ikke ført til yderligere oplysning af sagen. Kun to ved, hvem der begik knivdrabet på den 60-årige kvinde Hanne Lene Flachmeyer, der døde 29. juli sidste år. Far og datter. De beskylder hinanden for det. En af dem lyver. Der er ikke noget motiv til drab for den tiltalte. Der er ikke noget drabsvåben. Og forklaringerne fra de vidner, der blev ført på sagens første fire dage, peger ikke i samme retning. Den tiltaltes far fastholder, at hans datter kom til forældrenes ejendom til fods efter midnat på drabsnatten, fordi hun ville have en mor-datter snak med den dræbte om et ulykkeligt kærlighedforhold til en tyrker. At datteren stak sin mor ned i stuen, mens han var i soveværelset for at lade dem snakke i fred. Den tiltaltes eksmand fejede dette udsagn helt af banen ved at fastslå, at den dræbte og den tiltalte aldrig har haft et så nært forhold, at den tiltalte ville drøfte fortrolige ting eller følelsesmæssige ting med sin mor. Den tiltaltes søster forklarede i retten, modsat hvad hun tidligere har sagt ved politiafhøringerne, at hendes søster ved besøget hos forældrene til frokosttid på drabsdagen var stille og ikke i det bedste humør. Til politiet har søsteren tidligere sagt, at alt var helt normalt, også tiltaltes humør. Iøvrigt havde tiltalte et migræneanfald på vej. Og var anspændt som altid ved besøg hos forældrene efter klokken 11.00, der plejede at være det tidspunkt på dagen, hvor forældrene allerede var berusede og besøg måtte opgives. Anklageren fokuserede meget på, at den tiltalte havde været sur over, at søsteren havde fået foræret en gammel telefon hos forældrene, som hun selv gerne ville have haft. En telefon, der fortsat kan købes for omkring 800 kroner. Lillesøsteren forklarede i retten, at den tiltalte ved midnatstid, altså få timer inden drabet, flere gange gik fra førstesal til stueetage i sit hus og tilbage igen og ikke kunne sove. Anklageren mere end antydede, at rastløsheden hang sammen med, at tiltalte havde planlagt et drab til kort efter. Lillesøsteren havde dog også forklaret, at den tiltalte havde sovet hele eftermiddagen til kort før aftensmad på grund af migrænen. Desuden var der hedebølge 29. juli, der blandt andet var årsag til, at heller ikke forældrenes naboer på Hjedsbækvej kunne falde i søvn. Og derfor i retten forklarede, at de var helt sikre på, at tiltaltes far ikke havde været ude at køre i sin bil efter midnat 29. juli. De var vågne. De ville høre enhver bil. Den tiltaltes far har afgivet mange forskellige forklaringer om, i hvilken rækkefølge han alarmerede 112, vaskede sig og skiftede tøj. I retten fastholdt han, at han som det første ringede 112. Men der var ingen blod på telefonen, selv om han havde fået blod på sig fra sin kone. Der var til gengæld blodspor efter den dræbte på hoveddørens lås og i hjemmets forgang. Ægtemanden har forklaret Falck-folk på vej mod hans hus, at han havde ydet førstehjælp til sin kone, men forgæves. I retten fastholdt han adskillige gange, at han ikke har ydet førstehjælp, fordi det var helt klart, at hans kone var død. Han checkede dog ikke, om der var puls på hendes hals, som er den sikreste metode til afklaring af, om der er liv. Bleghed og manglende puls ved håndled er såkaldt usikre dødstegn, forklarede retsmedicineren i sin vidneforklaring. En kvindelig nabo til forældrenes ejendom har forklaret i retten, at hun efter tre gange at have set den tiltalte beruset, hvor hendes børn var til stede, to gange mundtligt og en gang skriftligt, har henvendt sig til kommunen med bekymring for tiltaltes børn. De to gange skyldtes beruselse til nytårsfester. En gang var uden for den sæson. Den tiltalte kvindes mand forlod en nytårsfest et halvt år før drabet sammen med tiltalte og var væk i flere timer. Det fortalte hans kone i retten, at hun havde været ligeglad med. Tidligere havde kvinden været nær ven med tiltalte og har ved afhøringer fortalt, at hun var den, der kendte tiltalte bedst. I retten beskrev hun tiltalte som begavet og velformuleret, men umoden og beregnende. Hun og hendes mand afgav meget forskellige forklaringer om, hvorvidt man fra deres ejendom kan se billygter fra biler på vej til og fra familien Flach-meyers ejendom, ligesom deres forklaringer om den nytårsaften, hvor venskabet mellem kvinden og den tiltalte markant ændrer karakter, adskiller sig på væsentlige punkter. Anklageren førte naboparret som vidner til støtte for lægens forklaring om, at han ikke havde hentet sin tiltalte datter i Suldrup, som hun konsekvent har fastholdt, fordi naboerne så ville have hørt Flachmeyers bil. Manden forklarede dog i retten, at man kan køre til og fra Flachmeyers ejendom ad en anden markvej, så de ikke ville kunne hverken se eller høre en bil. En politiassistent har forklaret i retten, at han fandt tiltaltes blodige tøj i en plasticpose gemt bag vaskemaskinen. Tiltalte har forklaret, hun lagde tøjet i en pose, for at hendes børn ikke skulle se det og smed posen ud i bryggerset, hvor den landede tilfældigt og ikke var søgt gemt. Politiassistenten tog ingen billeder af tøjets placering i plastposen, men tog blot posen med sig. Både nabo-kvinden, den tiltaltes far og flere andre vidner har talt om en brand på forældrenes ejendom. Anklageren oplyste i retten, at branden aldrig var blevet opklaret. Det fremgår dog af sagens akter, at nedbrændte stearinlys væltede over i en dekoration på fjernsynet, der efterfølgende brændte. Den tiltaltes far og evt. mor forsøgte efterfølgende at give tiltalte skylden for branden. Hendes søskende blev informeret om, at forældrene mistænkte deres ældste barn - den tiltalte kvinde. Den kvindelige nabo forklarede i retten, at specielt tiltaltes mor var bange for sin datter, der af og til luskede rundt på forældrenes ejendom om natten. Hun kendte til et dokument om en påstået hændelse, hvor den tiltalte havde været på deres ejendom en nat og havde flyttet på en benzindunk. Et dokument, parret Flachmeyer informerede naboen om og bad politiet opbevare. ¿For hvis der nu skulle ske noget¿, som Jan Flachmeyer forklarede i retten. I retten måtte den tiltaltes far erkende, at han havde siddet ved siden af og dikteret med på dette dokument, som han hidtil har hævdet, den dræbte lavede helt alene og på eget initiativ. Den tiltaltes far havde endvidere aftalt med naboen på Hjedsbækvej, at han kunne ringe til dem, uanset hvad og hvornår og få naboen til at stille sin traktor på tværs af indkørslen til Flachmeyers ejendom, hvis nogen skulle holdes ude eller inde på stedet. Den aftale omtalte manden ikke i vidneskranken, mens hans kone fortalte om den i detaljer. Uden at forklare, hvorfor den var lavet eller hvilke situationer, aftalen skulle gælde for. Anklageren fokuserede i sin udspørgen af far, søster og bror til den tiltalte på, at den tiltalte kvinde skulle blande sig meget i sine forældres liv. Tiltaltes eksmand satte den problemstilling på plads med oplysning om, at tiltalte fra sit eget liv vidste, det var drøjt at lægge misbrug af alkohol bag sig og derfor var oprigtigt ulykkelig på sine forældres vegne, at de smed deres alderdom væk i druk og skænderier i stedet for at leve og rejse for den betragtelige formue på ikke under syv millioner kroner, parret ejede. Familien Flachmeyer er i sagens natur splittet af drabet. To sønner støtter uforbeholdent deres far og laver grimasser og øjne over noget af det, deres tiltalte søster forklarer i retten. En søster har tidligere lagt luft til forældrene på grund af deres drikkeri. Hun har genoptaget forbindelsen med sin far efter drabet på sin mor. Hun har ikke valgt side. Hun ønsker kun sandheden frem, som hun sagde i vidneskranken. Og den er ubærlig, uanset hvordan retssagen ender.