Mange vil være anonyme: Sådan skjuler du din identitet på nettet

Efterlad færre digitale fodspor med råd fra to eksperter

En paradoksal detalje er, at når man siger nej til tredjepartscookies, bliver det faktisk gemt med en cookie, fortæller Henrik Larsen fra DKCERT. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

En paradoksal detalje er, at når man siger nej til tredjepartscookies, bliver det faktisk gemt med en cookie, fortæller Henrik Larsen fra DKCERT. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

SIKKERHED:Du googler en opskrift, tager en kandidattest op til valget og opdaterer de sociale medier.

Stykker man de mange bidder sammen, som efterlades i cyberspace, kommer der et ret nuanceret billede af dig frem.

I en ny undersøgelse - foretaget af Userneeds for Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforening IDA - svarer over halvdelen af de adspurgte, at de ofte eller altid ønsker at være anonyme på nettet.

Og der er god grund til at træde varsomt online, fortæller Anette Høyrup, jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Der er dels risikoen for at blive hacket eller afpresset, men man fodrer også virksomheder med oplysninger, der kan tegne en klar profil af en som forbruger.

- Det er meget uigennemsigtigt, hvilke data vi efterlader - og hvordan de kan blive brugt. Det gælder for eksempel ved trackingcookies, siger hun med henvisning til cookies, der lagrer vores klik.

- De kan bruges til at opbygge digitale profiler af os, der afgør, hvilke tilbud vi får, hvilken pris vi skal betale - og måske om vi kan optage et lån, forklarer hun.

Du betaler for dine oplysninger

De fleste kender nok det pop-up-vindue, hvor man bliver spurgt, om man vil acceptere cookies. Her lyder rådet fra Henrik Larsen, som er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, at man går ned i detaljerne.

- I mange tilfælde kan man vælge, hvilke typer af cookies, man vil have, og så kan man slå tredjepartscookies fra - så man kun får dem, der er nødvendige for, at siden kan vises. Så kan man slå alt det fra, de vil dele med andre, forklarer han.

Hans næste råd er at skifte mellem søgemaskiner. For selv om det umiddelbart er gratis at benytte en søgemaskine, så betaler man med sine oplysninger. Og de kan sælges til andre.

- Det kan være, at du ikke bare bliver præsenteret for et uskyldigt produkt, men at du faktisk mere sofistikeret bliver skubbet i en retning - det kan være politisk eller kommercielt.

- Så bruger man bestemte psykologiske mekanismer til for eksempel at præsentere dig for nogle bestemte synspunkter hele tiden, forklarer han.

Kunstig intelligens har for alvor kridtet banen op på nettet. For nu kan it-kriminelle ganske nemt skræddersy en mail til dig ud fra dine interesser luret fra dine sociale medier.

I virkeligheden er det en mail med et link, som installerer ransomware eller virus. Man kan også bruge private informationer om dig til at prøve at afpresse dig til at betale penge.

- Det er skræddersyet og virker derfor realistisk. Og så har du paraderne nede, for det handler jo om dig, siger Henrik Larsen.

Beskyt dine data

* Skift mellem forskellige søgemaskiner.

* Slet dine søgehistorik regelmæssigt.

* Gå ind i indstillingerne på dine sociale medier for at sikre, at du kun deler med de personer, du har lyst til.

* Brug tofaktor-godkendelse i stedet for et enkelt password. Har du kun et password, bør det indeholde mindst karakterer.

* Vær kritisk over for det, du modtager på mail eller messenger.

* Har du modtaget et link, kan du holde cursoren hen over det for at se, hvilket domæne det rent faktisk fører til.

* Sig nej til tredjepartscookies, hvor dine oplysninger kan deles med andre.

Kilde: chef for DKCERT Henrik Larsen.

/ritzau fokus/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.