Mangel på arbejdskraft

{ I dag står næsten hver 10. i Ny Hjørring storkommune uden arbejde, men om få år vil der være mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at gruppen af pensionister vil stige markant, og samtidig vil der blive færre i den arbejdsdygtige alder. Det stiller øget krav om uddannelse og opkvalificering af både ledige og folk som allerede er i job. - Vi får problemer, hvis vi ikke tidsnok sørger for den nødvendige rekruttering, siger den kommende borgmester i Ny Hjørring Kommune, Finn Olesen (S). AF-chef i Hjørring Vivi Frost Nielsen peger på, at der skal mere fokus på at give de ledige et reelt arbejde i stedet for at sende dem i aktivering. Arbejdsmarkedsdirektør i Ny Hjørring Kommune, Ida Balling, mener også, at der i højere grad skal være fokus på uddannelse og kurser i stedet for aktivering. To af de største udfordringer bliver at finde job til de ufaglærte samt at få folk med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet.