Mangel på køer til miljøforbedringer

Aftaler om miljøvenligt jordbrug er sagt op

NORDJYLLAND:Mange steder løber bestræbelser på miljøvenligt jordbrug ind i problemer, fordi der er mangel på kvæg til afgræsning af arealerne. Det er et problem, der vil vokse, fordi der mange steder - f.eks. i ådale - netop satses på at få intensiv ladbrugsdrift afløst af en miljøvenlig landbrugsform, hvor kvæg afgræsser arealerne. Det nordjyske europaparlamentsmedlem Niels Busk (V), der også driver landbrug, har sat fokus på problemet ved at opsige alle sine aftaler med amtet om miljøvenligt jordbrug. Samtidig må han betale penge retur, fordi han ikke har kunnet leve op til betingelserne for den økonomiske støtte. På et område på lidt over 30 hektar ved Limfjorden har der senest gået omkring et dusin køer, men for at leve op til kravene om afgræsning, skulle der have været ca. 40 stk. kvæg. - Jeg har gennem længere tid drøftet sagen med amtet. Jeg kan ikke opfylde betingelserne. Derfor betaler jeg omkring 36.000 kroner tilbage. Det er støtten for det seneste par år. Samtidig opsiger jeg alle mine aftaler med amtet om miljøvenligt jordbrug, siger Niels Busk. De yderligere aftaler kunne årligt have indbragt ham 8000-10.000 kroner. Nu går arealerne tilbage til almindelig landbrugsdrift, hvor der kan bruges både sprøjtemidler og gødning. - Det er ikke sådan, at jeg er i konflikt med amtet. Vi har været i dialog om reglerne. Mine aftaler går tilbage til omkring 1995, og der er ikke nu mulighed for at få ændret vilkårene. Hvis der senere sker en ændring af de generelle regler, vil jeg være klar til igen at ændre driften til miljøvenligt jordbrug. Efter min mening burde det være lige så godt, hvis man accepterede, at engarealerne voksede til bl.a. med siv, siger Niels Busk. Aftaler om miljøvenligt landbrug kan indgås i områder, der har opnået betegnelsen "særligt følsomme landbrugsområder". Samlet set er interessen voksende for den form for landbrug. kvægbrug forsvinder - Men vi oplever områder, hvor aftaler ikke bliver fornyet, og det der også tilfælde, hvor aftaler er blevet sagt op, siger agronom Keld Lundager Jørgensen, Nordjylland Amt. Han peger på, at der er andre muligheder for miljøvenligt jordbrug end at lade kvæg afgræsse arealerne. F.eks. kan man lade arealerne ligge hen, eller man kan høste hø. Problemet med, at det et er blevet vanskeligere at skaffe kvæg til afgræsning, tilskriver Keld Lundager Jørgensen udviklingen inden for landbruget, hvor mange kvægbrug er forsvundet, og det er sket en centralisering på nogle store brug. Samme udvikling peger planteavlskonsulent Poul Madsen også på. Mange mindre kvægbrug er forsvindet, og på de store brug er kvæget i nogle tilfælde også i staldene om sommeren. - Jeg tror, at problemet med at skaffe kvæg til afgræsning let kan blive endnu større, siger Poul Madsen. Han peger på, at landmænd har kunnet opnået en præmiering for kvæg, der blev brugt til afgræsning. Den ordning forsvinder med EU's landbrugsreform. - Præmieordningen har betydet, at nogle landmænd har været interesseret i at lade deres kvæg græsse på amts- og statsarealer. Uden præmieringen kan det i fremtiden blive sværere at få kvæg til den type områder, siger Poul Madsen. Græsningslaug - Problemet med at skaffe kvæg til afgræsning har jeg ofte søgt at pege på, og det kan være, at vi skal den vej ad Chrsitiansborg for at få reglerne for miljøvenligt jordbrug ændret. Men vi har i Nordjyllands Amt søgt at finde løsninger, som f.eks. kan være, at der bliver dannet græsningslaug, hvor man sådan set sætter kvæg på aktier, siger formanden for amtets udvalg for teknik og miljø Niels Kristian Kirketerp (V). Endnu er der ikke med amtets hjælp dannet sådanne græsningslaug, men Niels Kristian Kirketerp mener, at de kommer inden så længe. Planer om at lade kvæg afgræsse naturområder indgår også i et af amtets projekter for erhvervsudviking. Projektet går under navnet "Smag på Nordjylland", hvor det er planen at produktion af naturkød skal blive en del af et større projekt, der kan gavne både beskæftigelse, turismen og miljøet. Dialog med amtet - Mine aftaler om miljøvenligt jordbrug går tilbage til omkring 1995. Dengang havde jeg selv kvæg, og det er i tiden siden, at udviklingen, hvor det er blevet svært at skaffe kvæg til afgræsning, har taget fart. Jeg kan nu se, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe det kvæg, der skal til, siger Niels Busk. Han siger, at han har ført dialog med amtets forvaltning om sagen i håb om, at det måske ville tage initiativ til en ændring af reglerne. Niels Busk erkender dog, at et sådant initiativ skulle følges op af en politisk indsats for at ændre reglerne. For et års tid siden opstod der på en del af Niels Busks jord problemer med at overholde reglerne for dyrkningsfri bræmmer. Niels Busk blev dog ikke sigtet for lovovertrædelser, og han mener ikke, at han havde nogetansvar i sagen - Det var et område, der blev drevet af en maskinstation. Derfor var jeg ikke ansvarlig for overtrædelsen, siger Niels busk.