Mangel på landinspektører fører til ny uddannelse

Arbejdsløshed på en halv procent

EMNER 8. maj 2007 06:00

KØBENHAVN: Samfundets stigende efterspørgsel efter landinspektører fører nu til, at Den danske Landinspektørforening sammen med Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut åbner en landinspektøruddannelse i København. Håbet er, at man med det nye uddannelsessted kan øge kapaciteten af studerende og derved på sigt komme manglen på landinspektører til livs. - Siden midten af 1970’erne har det udelukkende været muligt at læse til landinspektør på Aalborg Universitet, og nutidens mobilitetsmønster er en af årsagerne til, at studiet i Aalborg ikke har kunnet rekruttere det antal studerende, der er behov for. Ekstrem brug for flere Der uddannes hvert år mellem 25 og 30 landinspektører, men branchen har minimum brug for 60 nye landinspektører hvert år, siger formanden for Den danske Landinspektørforening, Henning Elmstrøm.  Det nye uddannelsessted, der rent fysisk placeres i Ballerup, slår for første gang dørene op til september. Der er i dag en arbejdsløshed blandt landinspektører på under en halv procent. Landinspektørfirmaer, offentlige forvaltninger og private firmaer inden for kortlægning hungrer efter arbejdskraft, oplyser landinspektørernes forening./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...