Slagterier

Mangel på slagtesvin

Ekstraordinært lavt blus på Tican og andre slagterier

En ekstraordinær mangel på slagtesvin betyder for Ticans vedkommende, at der mangler en tilførsel af 10.000 svin om ugen. Arkivfoto

En ekstraordinær mangel på slagtesvin betyder for Ticans vedkommende, at der mangler en tilførsel af 10.000 svin om ugen. Arkivfoto

THISTED:Slagteriet Tican og landets øvrige svineslagterier kører på lavt blus for tiden.

En ekstraordinær mangel på slagtesvin betyder for Ticans vedkommende, at der mangler en tilførsel af 10.000 svin om ugen.
- Der er ikke rigtig nogen grise på markedet i øjeblikket. I forvejen kører vi på et lavere niveau i april, maj og juni. Men i øjeblikket er tilførslen ekstraordinært lav. Den ligger på mellem seks og otte procent lavere i forhold til vores forventninger, siger adm. direktør, Ove Thejls.
Årsagen er ifølge Ove Thejls, at eksporten af smågrise i foråret var røget til vejrs med omkring 140.000 til 840.000 om måneden.
- Den øgede eksport af smågrisene skyldtes, at smågrisenoteringen syd for grænsen beregnes ud fra, hvad prisen for slagtesvin vil være om tre måneder. I Danmark beregnes prisen ud fra, hvad prisen er i dag, forklarer Ove Thejls.
Noteringen på slagtesvin har været støt stigende hen over foråret og ligger i øjeblikket på 11,30 kroner.
Ove Thejls mener derfor, at markedet her i landet ville være mere effektiv, hvis man fulgte den tyske model.
Konkret betyder situationen for Tican, at man har droslet ned i produktionen.
- Vi slagter for eksempel ikke på fredag og gemmer grisene til næste uge, hvor vi kan køre den fulde produktion, siger Ove Thejls.
Han forventer, at situationen vil normalisere sig igen hen over sommeren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.