Mangel på unge gør beslutninger udemokratiske

Der er for få unge i menighedsrådene. De dyrker i stedet deres tro uden for folkekirken

Unge mellem 18 og 35 år er stort set ikke repræsenteret i menighedsrådene. Under tre procent finder vej til det sted, der leder kirkelivet. - Unge vil gerne tro, kirke og religion, men mange vælger det uden om folkekirken, mener Charlotte Hofman-Bang, der er konsulent for ungdomsarbejdet i Kirkefondet. Hun oplever, at der er en række barrierer for, om de unge stiller op og kommer til at trives i menighedsrådene. - De unge kan ikke se fire år ud i fremtiden, så derfor er det en lang periode at binde sig for. Det er jo længere tid, end det tager at få en bachelorgrad. Systemet kan også være tungt, selvom det er ved at ændre sig. Traditionelt set tager menighedsrådene sig af det administrative, men de unge vil ofte hellere arbejde med projekter, hvor de kan sætte deres aftryk. De er frivillige på en anden måde end kvinden, der har lavet kaffe gennem 20 år, forklarer Charlotte Hofman-Bang. Demokratisk problem De unge udgør 21 procent af medlemmerne i folkekirken, men de kun repræsenteret med 2,4 procent i menighedsrådene. - Det giver jo et problem med den demokratiske legitimitet, når menighedsrådene ikke afspejler sognet. Det kan gøre det svært at repræsentere de unge, og derfor står deres synspunkter om kirkens udvikling svagere. Kirken kommer til at savne inspiration, og de unge får svært ved at identificere sig med kirken, hvis ikke ungdommens synsvinkel er repræsenteret, siger Steen Marqvard, seniorkonsulent og sociolog ved Landsforeningen af menighedsråd. - Når de unge ikke er repræsenteret i menighedsrådene, dækker det over et større problem. Mange steder er der ikke folk under 50 år til gudstjenesterne, så måske er det kirkerne, der ikke kan finde ud af at ville de unge, mener Charlotte Hofman-Bang. Unge tiltrækker flere unge I nogle menighedsråd sidder der mange unge mennesker. De er som regel rekrutteret fra de kirkelige ungdomsorganisationer som FDF, KFUM og KFUK. - Der, hvor der er unge i forvejen, kommer flere til. Sammen er de med til at bringe en åbenhed ind i kirkelivet, og de har mod på nye måder at lave kirke på. Hvis man tør lade de unge prøve, uden at slå dem i hovedet med paragraffer, vil de unge gerne tage et kæmpe ansvar og lægge timer i det kirkelige arbejde, mener Charlotte Hofman-Bang. Men lykkes det ikke at få de unge ind i rådene, har Steen Marqvard Rasmussen en plan B. - Så må man inddrage de unge mere uformelt. Man kan lave åbne udvalg, hvor de kan arbejde med et bestemt emne, de er interesserede i. På den måde sidder de ikke med det generelle ansvar, men kan være med til at forny gudstjenesten eller lave kirkens hjemmeside. Hjælp til at komme i gang - Mange unge har ikke forudsætningerne for at sidde i menighedsrådet til at begynde med. De har brug for hjælp og viden, så de ved, hvordan de skal begå sig, er Charlotte Hofman-Bangs erfaring. Derfor prøver Kirkefondet nu at hjælpe de unge ved at etablere mentorordninger og lave netværk mellem de unge på tværs af sogne gennem hjemmesiden ungikirken.dk.