Mangemillionær i mikroverden

Ole Jensen har iscenesat optakten til det, der kan blive eventyret om nanoteknologi

Forskning 1. februar 2003 07:00

AALBORG: Forestil dig en mikrohøvl, der løbende renser op i forkalkede blodårer. Eller et rør som kan spore cancer-sygdom i udåndingsluften et år før hidtil kendte metoder. Eller en produktion af kunstige nervetråde som kan genoplive lammede dele af kroppen. Det er blot nogle få af de muligheder, som viser sig, når man dykker ned i nanoteknologiens verden, hvor man populært sagt er inde og pille ved de enkelte atomer. Og det er netop, hvad Ole Jensen, 37-årig himmerlænding med et stort opfindergen, har kastet sig ud i. Med den pondus det giver at have en velpolstret bankbog efter salget af telekom-virksomheden Digianswer i Nibe til Motorola for nogle år siden. En del af pengene har Ole Jensen brugt i 2002 på at købe store mængder udstyr hjem fra udenlandske virksomhedslukninger. I alt 22 lastvognstog blev det til, og indholdet af dem er i denne tid ved at blive pakket ud og monteret i et fabrikskompleks i Aalborg. Her gemmer sig efter alt at dømme frøet til et stort nordjysk industrieventyr, hvis ellers forskellige kræfter vil forstå at spille rigtigt sammen. Med tiden vil ikke blot Ole Jensens nye firma NanoNord men også en række universitetsinstitutter fra det teknisk-naturvidenskabelige fakultet få til huse. Med den gode begrundelse at alene adgangen til udstyret er en enestående chance for ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet. Under normale omstændigheder ville et nanoteknologisk laboratorium og produktionsapparat af dette omfang koste investeringer på omkring en halv milliard kroner. Og den helt store gevinst ligger måske i, at det nanoteknologiske center er det eneste her i landet ved siden af Mikroelektronikcentret ved Danmarks Tekniske Universitet. - Et af de helt centrale kvaliteter ved vores udstyr er, at vi bliver i stand til at behandle de siliciumskiver, der er omdrejningspunkt for nanoteknologien. I dag skal de forskere, der beskæftiger sig med mikroelektronikken helt til USA for at få fat i de produkter, de anvender, eksempelvis kunstige nervetråde ved Center for Sansemotorik på Aalborg Universitet, forklarer Ole Jensen. Nanoteknologien har mange lighedspunkter med eksisterende kendt elektronikproduktion som fremstilling af chips og print, ligesom silicium-skiverne har klare paralleller til cd- og dvd-skiver. Med den afgørende forskel, at samtidig med, at man går ned i størrelse, vokser alting eksponentielt. En siliciumskive - i princippet fremstillet af strandsand - kan rumme op til 1000 megabyte informationer pr. kvadratcentimeter, hvor en hel cd-rom på omkring 100 kvadratcentimeter typisk rummer 650 megabyte. Og på skiven kan opbygges mikrotransistorer med hastigheder på op til 1000 gange de kendte - 2 terraherz i stedet for 2 gigaherz, som er hvad computerchip-giganten Intel arbejder med i dag. - Og det siger vel samtidig noget om bredden i dether. I første omgang ligger der nogle oplagte gevinster inden for sundhedsteknologien, men i realiteten er det meget, meget større. Og det mest afgørende er måske, at vi snakker om forskere og iværksættere fra mange forskellige områder, som på tværs af de eksisterende fagspecialer udvikler helt nye produkter og metoder, påpeger Ole Jensen. - Så får vi sat gang i processen, så vil Nordjylland kunne skabe sig ikke bare en niche, men en hel sektor der er specialiseret på dette felt og løbende udvikler mulighederne, vel at mærke som nogen af de første i verden, tilføjer Ole Jensen, som langt fra er alene om se mulighederne og finde en afløser for telekommunikation som trækdyr for landsdelens udvikling. Både på universitetet, i EU's 6. rammeprogram (for øget anvendelse af forskning i erhvervslivet) samt i Nordjyllands Udviklingsfond og det nye regionale udviklingsorgan Nordjysk Innovations Forum står nanoteknologi højt på listen over indsatsen i de kommende år, hvilket også er understreget med et tilskud fra det nordjyske Mål 2-program på fem mio. kr. NanoNord åbner ballet om et par måneder, når anlægget er klar, og ifølge Ole Jensen vil projektet have fået luft under vingerne i løbet af et par år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...