Børnepasning

Manglende blokadestøtte og hovsa-hovsa-løsning

FORRINGELSER:Jeg skriver dette læserbrev, da jeg som mor undrer mig over den manglende opbakning, der var til en blokade ved Fritteren i Øster Hornum torsdag d. 3/10. Det var ikke alle forældre, der blev spurgt, om man ville støtte en evt. blokade. I stedet fik man at vide onsdag aften, at blokaden var aflyst - uden videre begrundelse. Det undrer mig, at man ikke ville vise politikerne, at vi som forældre kan være bekymrede for kvalitetsforringelser i vore børns institutioner. I min bevidsthed er 19,5 pædagogtimer/uge MEGET at skære ned med. Og jeg ser det problematisk med en ferielukning på 14 dage om året. Men det vil nok først gå op for folk, når forringelserne SES og MÆRKES i dagligdagen. Men så er det også for sent at reagere… Jeg synes, at vi skylder vore gode og dygtige pædagoger at vise, at vi støtter dem. De råber jo "vagt i gevær", fordi de er bekymrede for forringelser i pasningen af VORES børn. Det bør vi også være. Jeg kunne godt tænke mig at høre borgmesteren om, HVORDAN man vil passe de mange SFO-børn, man får, ved at nedlægge fritidshjemspladserne. I et interwiew i TV Nord d. 30/9 talte hun om, at skolerne kunne rumme så og så mange børn (jeg kan ikke huske det nøjagtige tal). Til demonstrationen udenfor rådhuset torsdag siger hun, at man hurtigst muligt vil sætte folk på sagen, der forstår sig på "skoleudnyttelse"! Når jeg hører dette, slår tanken mig om ren og skær opbevaring af vores børn. Ville det ikke være en ide, om man prioriterede gode, velfungerende, stabile omgivelser mere langsigtet i stedet for denne ejendommelige, kvalitets-forringende hovsa-hovsa løsning? Hvilke overvejelser har man gjort sig på dette område? Eller er der ikke mere i det for jer, end at børnene bare skal opbevares på den billigst mulige måde? Den tanke er for mig skræmmende. Børn er faktisk små mennesker, og skal behandles derefter. De er ikke burhøns. I alt dette her tænker jeg også på pædagogernes arbejdsmiljø, fysisk og psykisk. Vi ønsker ikke udbrændte pædagoger, men pædagoger, der har overskud til vores børn. Men én ting står dog mere og mere lysende klart for mig i denne sparetid: Venstre ved man, hvor man har! På godt og især ondt… (forkortet, red.)