Manglende hold i holdundervisningen

Skoleleder forventer, at den nye skole vil sparke gang i ændringerne

HADSUND:På Hadsund Skole indrømmer man, at de mange ændringer har været en stor mundfuld. - Man skulle vaske de traditionelle skolebilleder af tavlen, for det er en helt anden måde at tænke på, siger Allan Krone, som har været skolens leder siden januar. Før han blev hentet til Hadsund Skole, som stod med en akut ledermangel, var han viceskoleleder på Øster Hurup Skole. De konkrete ændringer som faseopdeling og længere skoletid blev hurtigt indført, mens der stadig arbejdes på de mere abstrakte forandringer, som har givet nogle praktiske problemer. For eksempel er der flere opgaver, skolen normalt tager sig af, der ikke er sat ressourcer af til i den nye model. Skolerne får ikke særlige ressourcer til at tage på lejrskoler, og der er ikke sat ekstra timer af til den undervisning, der kræver to lærere. Det gælder svømning, hvor loven kræver to lærere, og fagundervisning som håndarbejde, hvor klasserne må deles op, fordi lokalerne ikke er store nok. Knokler for holdene Da 50 procent af undervisningen ifølge folkeskoleloven skal foregå i klasserne, må ressourcerne til blandt andet lejrskoler tages fra den tid, der kunne bruges til holddannelse. Det er en af Allan Krones forklaringer på, at eleverne ikke mærker mere til holdundervisning. Men hvor meget holdundervisning børnene reelt får, registrerer skolen ikke. - Det bliver brugt, men hvor meget kan jeg ikke sige. Det er der, vi skal blive bedre. Jeg synes, at holdundervisning er en god ide og har mange fordele, men vi er ikke dygtige nok til at bruge det. Men det bliver vi. Det er det, vi knokler med, siger han. Pladsen mangler En anden udfordring ligger i selv planlægningen. - Helt praktisk har der været problemer med skemalægningen. Det har været svært at finde ud af, hvordan timerne skal lægges, så der kan laves holdundervisning, siger Allan Krone. Der er nu lavet et computerprogram, som kan hjælpe til at få kabalen til at gå op, og Allan Krone forventer derfor, at timerne i næste skoleår vil ligge mere hensigtsmæssigt i forhold til holdundervisningen. De fysiske rammer sætter også en stopper for mulighederne. - Vi kan ikke undervise i så store grupper, som der lægges op til, for det har vi ikke plads til. Man skal holde op med at sige, at vi kan lave hold på 30 elever. Det kræver lokalerne, og dem har vi ikke, siger han. Allan Krone mener, at der på den nye skole kan laves hold på 30 eller flere elever, men så drejer det sig om at se en film eller et foredrag i rotunden på skolens store torv. Ingen andre lokaler har plads til så mange elever. - Så det er ikke på de store hold, der kan hentes noget særligt ressourcemæssigt, og det er ikke det, der fylder meget i skoledagen. Derimod er den nye skole særdeles fleksibel på små hold for to eller flere elever, siger han. Samarbejdende skole Forandringerne har dog langt fra kun bragt problemer med sig. At skolen er blevet delt op i tre afdelinger, og lærerne nu arbejder i teams, har forbedret livet på skolen. - Det er blevet en meget mere samarbejdende skole. Alle arbejder i teams, og man ser hele tiden lærere sidde og forberede sig sammen. Det giver et større fællesskab om de ting, der foregår på skolen, siger Allan Krone, som forventer, at det bliver endnu bedre efter nytår, når elever og lærere rykker ud i de nye skolebygninger. - Vi er stadig i de gamle bygninger, og det giver anledning til den traditionelle tænkning. Jeg tror, at den nye skole vil medvirke til endnu mere samarbejde. Der er for eksempel bygget forberedelseslokaler til lærerne ved hver afdeling, siger Allan Krone.