Mangler 35.000 kr. i løn

Et Metal-medlem i Brønderslev mangler mellem 30.000 kr. og 35.000 kr. i lønningsposen - i forhold til landsgennemsnittet.

1. maj 2012 13:25

- Gennemsnittet i timeløn er 161,45 kr., hvor gennemsnittet i den nordjyske region er 172,60 kr. For hele landet er gennemsnitslønnen 178,99 kr. - Vi kan se, at det er umuligt at hale ind, når man først kommer bagud med lønnen, siger Metal-formand Arne M. Jensen. Arne M. Jensen kan konstatere, at overenskomstforhandlingerne heller ikke lægger op til nogen lønfest. - Omvendt er resultatet så billigt, at der skulle være plads til lokale lønforhandlinger, som kan være med til at fastholde reallønnen. Arne M. Jensen fortæller, at det er meget små lønstigninger, der har været de seneste to-tre år været tale om stilstand, hvor der er tale om nul-løsninger. Arne M. Jensen fortæller, at der nogle steder er drøftet lønnedgang. - Det har dog ikke nogen steder slået igennem, så krisen har sat sine spor. - Når der tales om, at konkurrenceevnen er blevet forringet, er det ikke lønudviklingen på Metal-området, der har skylden - i hvert fald ikke for "folkene på gulvet". Den årlige lønstigning fra april 2010 til april 2011 var på landsplan kun på én procent, og tallene for 2012 vil ikke komme til at se væsentligt anderledes ud. Også her har der været tale om flere nul-løsninger og lave lønstigninger. Arne M. Jensen kalder Brønderslev for fortsat at være et "lavtlønsområde". - Vi halter bagud i forhold til de andre afdelinger rundt om i landet. - Der er virksomheder, der aflønner på niveau med andre, men de store, toneangivende halter bagefter og det sætter sit præg på statistikkerne, siger Arne M. Jensen. Arne M. Jensen glæder sig over, at der lokalt var 82,96 procent, der stemte ja til overenskomstforhandlingerne, og derned bakkede op om forhandlingerne. 14,81 procent stemte nej i Brønderslev. På landsplan var der 80,3 procent, der stemte ja til aftalen. Arne M. Jensen ser gerne, at flere havde stemt om resultatet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...