Mangler frivillige til indsamling

Dansk Flygtningehjælp søger frivillige til indsamlingen i Brønderslev Kommune søndag 13. november.

Velgørenhed 4. november 2011 11:01

- Vi ved at rigtig mange vendelboer gerne vil engagere sig og gøre en forskel for denne verdens mest udsatte mennesker. Men det er et stort arbejde at få budskabet ud, siger Erik Haubro, der er koordinator for Dansk Flygtningehjælps indsamling i Brønderslev. Som indsamler skal man bruge tre timer på at dække en rute søndag 13. november. Hver indsamler får i gennemsnit 1000 kr. ind, så det er ikke spild af tid. 1000 kr. kan f.eks. give rent vand til 500 flygtninge i Liberia i en måned eller et måltid mad til 1000 mennesker i Mogadishu. Man kan melde sig som indsamler på www.flygtning.dk, til Dansk Flygtningehjælp eller hos Erik Haubro. Man kan også bare møde op i Nordea i Brønderslev Søndag 13. november kl. 10.30 og få en rute og en indsamlingsbøsse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...