Mangler modspil

Franske Air kendt for skæv og perlende pop er lige lovlige artige og ufarlige på deres seneste album.
Musik 10. marts 2007 05:00

CD POP Air: “Pocket Symphony” # # # ¤ ¤ ¤ Franske Air har skrevet nogle af det seneste årtis mest skæve og perlende popmelodier. Men denne lykkes det kun Jean-Benoit Dunckel og Nicolas Godin at skabe et lige lovlig artigt og sødmefyldt lydtapet, der trods asiatiske undertoner og vokalhjælp fra ex-Pulp sangeren Jarvis Cocker og Divine Comedys Neil Hannon ikke rigtig flår sig fri af anonymiteten. De nøje afstemte klangflader spræller ganske enkelt for lidt. Måske skyldes det d’herrer Dunckel og Godins noget atonale og tegneserieagtige stemmer? I hvert fald rammer duoen helt anderledes præcist i samme sekund, de “rigtige” sangere tager over. Cockers mørkristede røst svæver over “One Hell of a Party” og drysser ikke bare weltschmerz og charmerende elegance i rigelige mængder, men udlåner også gavmildt den nerve, som er så pokkers nødvendig i enhver form for kunst. Og Hannon er ikke langt bagefter i den halvakustiske guitarsag “Somewhere Between Waking and Sleeping”. Men når Air lukker omverdenen ude og fortaber sig i hjemmestudiets vidundere, så glemmer de tilsyneladende også at udfordre hinanden. De mangler simpelthen modspil. “Pocket Symphony” er nøjagtig lige så underspillet, som titlen antyder, men desværre også alt for ufarlig. Rasmus Hougaard kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk.3-fede-ord: { Air: “Pocket Symphony”. EMI.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...