Marathon- gymnastik i Hornum

Udfordrede sig selv og hinanden

42 børn og unge fra Søttrup Gymnastik forening deltog i marathongymnastik i weekenden. Privatfoto

42 børn og unge fra Søttrup Gymnastik forening deltog i marathongymnastik i weekenden. Privatfoto

SØTTRUP:Der var marathongymnastik i Søttrup Gymnastikforening for de unge gymnaster i foreningen. fredag eftermiddag og 42 af de unge gymnastier i alderen 6 til 17 år op i Hornum hallen mødte op. Alle var klar til at udfordre sig selv og hinanden i gymnastikkens mange facetter. Det var tredje gang, at foreningen holdt et marathongymastik-arrangement. Børnene skulle i løbet af aftenen og natten igennem et fuldt sammensat program. Det er foreningens unge instruktør, der har haft ansvaret for at strikke programmet sammen. Den første tid på aftenen skulle børnene blandt andet igennem en masse sanglege og stafetløb. Derefter skulle der prøves kræfter af på diverse springredskaber efterfulgt af en ordentlig omgang styrketræning. Foreningens Zumbainstruktør fik hen på aftenen sammen med børnene halgulvet til at gynge til tidens mest hotte Zumbarytmer. Aftenen sluttede for de mindste med natløb i et kulsort redskabsrum og godnathistorie, hvorefter de blev godt puttet i soveposen. Programmet fortsatte tidligt lørdag morgen, hvor der efter planen skulle der her være udendørs aktiviteter. Men eftersom himlen åbnede for sluserne fortsatte aktiviteterne inde i hallen. Her skulle børnene, i hold, trække tov, flytte vand, hoppe som engle og sjippe på tid imod hinanden. Arrangementet sluttede lørdage eftermiddag.