Marathonmanden overhalet

Dae-Su spilles af Minsik Choy - en mand med en sag, da han først slipper ud af sine 15 års fangenskab. STILL

Dae-Su spilles af Minsik Choy - en mand med en sag, da han først slipper ud af sine 15 års fangenskab. STILL

Så skete det - filmhistoriens frygteligeste tandscene, tandtorturen i ”Marathonmanden”, hvor Laurence Olivier borer i Dustin Hoffmans fortand, er nu endelig overgået! Se ikke ”Old Boy”! Det er helt udpræget en af de mest ubehagelige film, jeg har set meget længe. Rigtig, rigtig grim - på den voldelige, fysiske, næsten følelige måde. Og så ægte det ser ud! Hvis det er computer, så er der kommet nye generationer til inden for computergenereret special effect. Og det gælder også filmens ganske grænseflyttende udgave af begrebet frisk sushi. Der er nok at få det dårligt over i denne film, men også meget at glæde sig over. En thrillerhistorie af den psykologiske slags i helt klassiske dimensioner: Tingene er ikke hvad de ligner. Frankenheimer, Lynch, Tarantino, Kubrick, Hitchcock, Kafka har alle båret ved til dette sydkoreanske bål af en film om hævn, skyld, straf og raffineret, ondskabsfuld, iskold dobbelt- og tredobbelttænkning. Dae-Su, en familiefar, lettere fordrukken, arresteres på sin lille datters fødselsdag, bedst som han ellers er på vej hjem med gaven, et par englevinger. Men arrestationen viser sig at være en kidnapning - og først 15 år senere bliver han pludselig sluppet ud efter at have været igennem alle isolationens og uvishedens ubeskrivelige rædsler, mens han gennem cellens tv har set livet og tiden gå - og oplevet sig selv skildret som sin egen kones morder, mens han i virkeligheden var i cellen. Ude igen er han kun opsat på ét: At finde ud af hvorfor - og hvem - og at få hævn. Det bliver en lang jagt, som snart viser sig at vende indad, ind i ham selv, i hans egen erindring og samvittighed. Har han begået noget, der retfærdiggør så hård en straf? Og i bekræftende fald hvad og hvor og hvornår - for nogen erindring om det har han ikke selv. Men nu kommer tingene hurtigt, nogle tilsyneladende logisk og af sig selv, andre uforklarligt, mens han skræller lag efter lag af den virkelighed, han prøver at orientere sig i - og den identitet, han opfatter som sin egen - og mens mennesker melder sig i hans liv - vennen fra før han forsvandt, en smuk ung kvinde, der tager sig af ham, nogle af de mænd, der har bevogtet ham i fangenskabet, andre, han kun aner en genkendelse af. Det er et livsfarligt og voldsomt blodigt og voldeligt forløb, vi skal igennem, inden det hele så småt åbenbarer sig i al sin grumhed. Det er en på alle måder ubehagelig film, hvor lemlæstelse og selvlemlæstelse også indgår som farver i en i forvejen rigeligt bred palet af virkemidler. Så sig ikke, at I ikke er advaret. ”Old Boy” Sydkorea 2006. Instruktør Chanwook Park To timer. Till. o. 15 år.