Maratonløb for fødder og pedaler

Bike&Run kommer til Aalborg 12. juni

Først løb, så cyjkling - jo der er meget at glæde sig til i Aalborg. Arkivfoto

Først løb, så cyjkling - jo der er meget at glæde sig til i Aalborg. Arkivfoto

Bike & Run Stafetten bliver i 2012 afholdt i 18 byer landet over. Det er tredje år i træk, at Dansk Firmaidrætsforbund arrangerer Bike & Run Stafetten, som hvert år breder sig til nye byer. Sidste år deltog i alt 1720 i Bike & Run Stafetten, som kombinerer løb og cykling i et og samme løb. Bike & Run Stafetten er en god blanding af kondisko, racercykler og havelåger. Som det eneste motionsløb i Danmark skal deltagerne både løbe og cykle. Deltagerne tilmelder sig i hold á 5 personer, og sammen skal de tilbagelægge en maratondistance. To deltagere på holdet skal cykle 13,6 kilometer, og tre deltagere skal løbe 5 kilometer. - Kombinationen af løb og cykling og de korte distancer åbner op for muligheden for at overtale flere af ens kolleger til at deltage. At det samtidig er et stafetløb giver noget ekstra til sammenholdet, for man bliver selvfølgelig og hepper på hinanden, siger idrætskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Steen Sulstad Pedersen, som er manden bag konceptet. I Aalborg er det Aalborg Firmaidræt, der står for arrangementet, der afvikles 12. juni.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.