Aalborg

Maratonløb i forandring

Meget længere mellem klagerne til årets Fjordmarathon.

Afviklingen af dette års Fjordmarathon forløb meget bedre i år end sidste år.Foto: Lars Pauli

Afviklingen af dette års Fjordmarathon forløb meget bedre i år end sidste år.Foto: Lars Pauli

Den blot anden udgave af det store løb, Fjordmarathon, blev gennemført søndag i langt bedre stil end ved den turbulente debut sidste år, hvor der var massiv kritik af manglende eller forkert ruteanmærkning samt manglende forplejning. Denne gang gik afviklingen langt bedre, og det afspejles i, at der er meget længere mellem klagerne. - Men vi vil fortsat justere og udvikle løbet. Der er stadig ting, der kan gøres bedre og rettes. Det tager typisk tre til fem år, inden alting som regel går godt, siger Gitte Melph fra løbsarrangørerne. Hun ved godt, der også i år var kritikpunkter og løbsledelsen er meget lydhør, understreger hun. - Derfor sender vi i næste uge online et spørgeskema til alle deltagerne, oplyser Gitte Melph. Forkert anvisning i starten Dette års kritik retter sig mod manglende anmærkning hver kilometer efter 30 kilometerstenen, og så havde maratonløberne en uheldig start. Først blev den forreste gruppe stoppet af, at Limfjordsbroen var oppe. Dernæst kørte de cyklende vejvisere forkert efter to kilometer, så feltet måtte vende om. - Det skyldtes en menneskelig fejl og var pokkers ærgerlig. De konstruktive tog det på den måde, at de sagde, at det gik ud over alle i gruppen. Men det var ærgerligt, og vedkommende var også meget ked af det, fortæller Gitte Melph. Stafetten trænger til en pause Desuden var anmærkningerne til 10 kilometer ruten ikke kommet på plads i tide. Det betød, at deltagerne i maratonstafetten - som skulle starte klokken 10 samtidig med maratondeltagerne - men løbe på 10 kilometer ruten faktisk nåede at overhale de hjælpere, som skulle sætte anmærkninger og derfor løb forkert. En af deltagerne løb derfor ikke 10 kilometer, men 11,48 kilometer i sin del af stafetten. - Min indstilling til løbsledelsen er, at vi giver maratonstafetten en pause og i stedet koncentrerer os om at gennemføre de fire hovedløb og får dem til at vokse. Stafetten er en kæmpe logistisk opgave, som også kræver at nogle af posterne skal bemandes i seks timer, siger Gitte Melph. Frivillige sprang i utide Også i brugen af frivillige hjælpere skal der strammes op. Arrangørerne oplevede, at en større gruppe frivillige meldte fra 14 dage før arrangementet, og de sidste frivillige meldte fra så sent som under et døgn inden løbet. - Derfor sorterer vi selvfølgelig og bruger de gode hjælpere. Vi overvejer at indgå kontrakter med hjælperne, siger Gitte Melph, som roser gymnasier for at træde til med 2. g'ere som hjælpere. - Det var et fantastisk løb med en fantastisk stemning, siger Gitte Melph. - Selvfølgelig var der klager. Det vil der altid være. Det kan vi ikke undgå ved arrangementer af denne størrelse.