March for de friske

Hjerteforeningen arrangerede nytårsmarch

Hjerteforeningen arrangerede tur for de friske. Privatfoto
Brønderslev 1. januar 2018 20:48

BRØNDERSLEV: Hjerteforeningen i Brønderslev bød nytårsdag på en nytårsvandring på Hjertestien. Deltagerne trodsede vejret, der ikke var det bedste.

Næsten alle tog en fem kilometer lang tur, og ved hjemkomsten var der varm kakao til alle i Hedelund Rhododendronpark

Formand for Hjerteforeningen kunne konstatere, at Hjertestien er temmelig bladret, men heldigvis havde de fleste taget fornuftigt fodtøj på.

- Jeg er med næsten hver gang, og det er en herlig tur, siger Inge Obel.

Anni Jensen siger, at hun benytter Hjertestien, når hun har mulighed.

- I det nye år skal det gerne blive til flere gåture, siger hun.

Hjerteforeningen har gåtur hver mandag klokken 10 og onsdag klokken 15 fra Banegården. Men ellers er der også gågrupper, der går en tur på andre tidspunkter. Det er der mulighed for, da hjertestien er afmærket.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...