March til støtte for Julemærkehjemmet

De gamle, de unge de tykke og tynde. De var der alle sammen, da Julemærkehjemmet i Hobro i går afholdt den 31. udgave af Julemærkemarchen.

Hunde var også velkomne, da Julemærkehjemmet i går afholdt sin 31. JulemarchFoto: Lars Pauli

Hunde var også velkomne, da Julemærkehjemmet i går afholdt sin 31. JulemarchFoto: Lars Pauli

Inden folk skulle ud på de fem eller ti kilometer i Østerskoven, holdt borgmester H.C. Maarup tale. Han udtrykte stor tilfredshed med at have et Julemærkehjem i Hobro. - Det er vigtigt, at vi trives fysisk og psykisk, så vi har det godt med os selv, sagde borgmesteren, inden han skød marchen i gang. Julemærkehjemmets forstanderinde Marie Høgsbro udtrykte stor tilfredshed med det store fremmøde. - Det er dejligt at se jer. Vi er meget afhængig af jeres støtte, sagde hun. I 2006 indsamlede de fire Julemærkehjem, som der er i Danmark, 600.000 kroner igennem Julemærkemarchen. Gåturen i skoven kostede ti kroner. Efter turen var der sunde boller og usunde æbleskiver på Julemærkehjemmet, hvor der også var stillet boder op. Her blev der solgt ting, som venlige sjæle havde doneret.