Marcipanfabrik står i flammer

Der er udbrudt brand på Odense Marcipans fabrik. Vidner fortæller om kraftig røg og flammer fra taget

Der er onsdag 11. september 2013 udbrudt brand på Odense Marcipans fabrik.
Redningsvæsen 11. september 2013 16:07

ODENSE: Der udbrød onsdag eftermiddag brand i taget på en bygning på Odense Marcipanfabrik i Odense, oplyser vagthavende ved Odense Brandvæsen.

Odense Brandvæsen har sendt omkring seks vogne til Toldbodgade, hvor fabrikken ligger.

Vidner beretter om kraftig røg og flammer fra taget, men brandvæsnet har endnu ikke fået tilbagemeldinger fra brandfolkene på stedet og kan derfor endnu ikke sige, hvor omfattende branden er.

Verdens største producent

Odense Marcipan A/S blev grundlagt i 1909. I 1950’erne begyndte man også at producere nougat, og i 1960’erne kom Kim’s peanuts og andre snacks til.

I 1991 blev fabrikken overtaget af fødevarekoncernen Orkla, og Odense Marcipan er i dag en af verdens største producenter af marcipan.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...