Marens Børn - afsnit 23

Skagen 24. december.

Familien Juul-Clausen er i fuld gang med at nyde julegåsen, da Jamaica Christian rejser sig fra bordet. Ikke fordi gåsen ikke smager, men Bents kone Birthe har forladt selskabet midt i første serverings nydelsesfyldte madsmaskeri, så nu har han chancen. Han skal have lokket Marens molskinsbog fra hende. - Jeg skal lige ud, for jeg har en lille juleoverraskelse til jer alle sammen. Mest måske til Susan, kvidrede Birthe, da hun brat rejste sig. Susan sagde ingenting, men lagde sin hånd over B.S.'s, så han måtte sætte en ordentlig luns gås på vej mod munden på pause. Udenfor ved toilettet passer JC Birthe op. Hun har lige fået listet den sorte molskindsbog op af håndtasken, da han som en mørklagt toldkrydser glider op på siden af hende. "Klar til at entre" - det gælder børnene! - Har du Marens dagbog? Jamaicas stemme er hvas som en hvalfangers flænsekniv. - Hvem spørger? lyder det lidt skingert fra Birthe. Hun er ikke helt tryg ved den tætbyggede sejler. Der står en aura af stille før storm omkring ham, og øjene … de er kolde som is. - Din mands far! Birthe står som ramt af skødet fra et bramsejl, der har slået sig løs i krap sø. Der er så stille som i orkanens øje. - Giv mig bogen! Det er ikke nogen almindelig befaling, her er intet at diskutere. Jamaica Christians skipperstemme har før fået romsmuglere til at skide levende ildere, når situationen krævede det. Birthe føler sig som Moses på bjerget må have følt, da ordren og de tætskrevne stentavler kom fra oven. JCs sorte blik går helt i bund i Birthes øjne, hun glemmer alt om aura og månesten og urtemedicin og kan føle sit allerinderste vride sig som en sandorm, der bliver kroget som madding. - Marens dagbog giver du til mig! Hendes knæ dirrer, og kun med sin yderste viljekraft får hun fremmumlet: - Men ved du godt det med Leif og fiskeeksportør Lassen? At han slet ikke er din søn? - Ja. - Og Susan og Lassens søn og aborten? - Susan og aborten? Jamaica Christians øjne bliver smalle. - Nå, det vidste du ikke? Der er en snert af triumf i Birthes nervøse latter. - Jo, ser du - fiskeeksportøren fandt jo på undskyldninger for at hjælpe den fattige Maren, så han kiggede en gang imellem forbi med en pose fisk. Måske også for at se sit eget kød og blod. Somme tider havde han sønnen med. Birthe holder en lille kunstpause. - Han begyndte også at komme på besøg, og så gjorde sønnen Susan med barn. Hun fik en abort. Hun var vel ikke mere end 17 år, og et eller andet gik galt. Hun blev gold. Det hele står her i Marens bog! JC har knyttet næverne og hans pande er riflet som en blåhvals bug. - Fiskelassens søn og min datter - hvor finder jeg den usselryg? - Han har en import-eksport i Torino! svarer Birthe. - Godt for ham! Hvis han havde været her … og hvad havde du så tænkt dig at bruge den bog til? spørger JC. - Fortælle historien! Pille hende den skidtvigtige københavner-Susan ned for en gangs skyld! - Nu giver du mig bogen. Der står et par millioner på spil. Penge som du og Bent vist også kan have brug for. Har han ikke spillegæld? Og den historie med Susan - den bliver mellem os to. Ikke? - Jo, hører Birthe sig selv hviske. JCs blik slipper hende. Hun kan trække vejret igen. Hun har en forvirret følelse af at have været meget tæt på noget meget farligt. JC bladrer hurtigt op på sidste side i Marens sorte bog. Der står en række tal. 771801505. Han synes, han genkender dem. Ud for talrækken i Marens bog står også et lille kryds - "se første side". På første side står der "Marens børn - den fulde sandhed". I det samme kommer Michael til. Han har allerede listet en to-tre glas rødvin i sig for at drukne kærestesorgen. Dorthe har kun øje for Hamib og ænser ham ikke. - Du har fået fat i farmors dagbog? - Ja, min dreng. Men jeg kan ikke læse, hvad der står her under overskriften. Jeg må have fat i en lup, lyder det fra JC. - Det kan jeg da sagtens læse. Det er nogle tal og der står … 77 18. Hvad betyder det mon? Michael er helt forvirret. - Det er en position. På Jamaica. 77 grader vestlig længde og 18 grader nord. Længde og bredde på Spanish Town, hvor jeg bor. Og der var derfra, jeg sendte penge til din farmor, Maren, og børnene. - Sendte penge? 77 18 … tror du ikke bare, at det er et registreringsnummer til en bank? - Bank? - Ja, hun har sgudavel ikke gemt alle dine penge i en gammel rusten kiste ude i klitten. Hun har vel sat dem i banken! Michael er ovenpå igen. - Jeg tror spilleme du har ret, sønnike - i det her hadefulde brev, som Maren aldrig fik sendt, skrev hun sådan her … JC finder manillakuverten frem, som Helga har givet ham. Kuverten, som Helga fandt stukket om bag ved familiealbummet, da hun hjalp familien med at rydde op. JC læser højt: "Du finder aldrig pengene, du sendte fra Spanish Town, for du kender ikke kursen til dine egne børn. Den er gemt i min molskinsbog. Du har skrevet alle beløbene ned. Ført nøje regnskab over alle de dollar, du sendte. Men jeg har gemt dem på en hemmelig bankkonto, som du aldrig får fingrene i!" - Kom, Farfar, vi går på nettet! Michaels bærbare står på værelset og er allerede tændt og koblet på nettet. Søulkens barnebarn får hurtigt tastet kontonummeret ind. Det fører direkte til Cayman Island. Men længere kommer de ikke. "Password?" kommanderer det lille, flimrende lyseblå rektangel på hjemmesiden. - Password? JC glipper med øjnene. - Ja, et kodeord, et løsen, et eller andet hemmeligt ord, forklarer Michael. - Nåh, sådan et, jamen det kan kun være - Marens Børn. Det brugte vi, da vi havde en fælles konto i Skagen By og Omegns Andelskasse. - Marens børn … det må være ud i ét … og ø eksisterer ikke på engelsk. Altså "marensboern", siger Michael. - Pling! Kontoen åbner, og Michael kigger målløs på saldoen. - Hvad står der? spørger han nysgerrigt. - 2,6 millioner, svarer JC. - Kroner? - Dollars, selvfølgelig. Amerikanske dollars, knægt! Drengen og den gamle griner indforstået, da de kommer til bords igen. Michael har lært bedstefaren at "give fem", altså klaske håndfladerne sammen i triumf. Og JC har lært Michael, at rigtige mænd ikke ømmer sig, selv om de lige har klasket hånd med en næve af egetræ og læder. Der bliver stille omkring de pillede gåseskrog, da JC slår på glasset: - Folkens! …