Håndbold

Mareridt for TST-tropper

@Resul.l:Nyk. F-Team Sindal Tårs30-29 (15-12) @Resul.ll:Håndbold, 1. division, kvinder NYKØBING F: - Det her er simpelthen et mareridt. Det er jeg nødt til at sige! Der var ikke meget overskud tilbage i Stefan Madsen, cheftræner i Team Sindal Tårs, da NORDJYSKE talte med ham kort efter kl. 19 i aftes. Da stod han sammen med sine spillere på banegården i Nykøbing Falster og ventede på et tog, som skulle føre dem tilbage over Storebælt til den bus, som de lige søndag formiddag måtte efterlade i Nyborg på grund af stormvejret. - Det er jo lige før, det er lettere at spille Europa Cup i Østeuropa, stønnede Stefan Madsen, som prøvede netop det i sidste sæson som assistenttræner i ligaklubben Aalborg DH. Med til at gøre hjemrejsen ekstra lang var, at TST-lejren skulle bruge tiden på at fordøje et ærgerligt nederlag på bare ét mål i lørdagens midterslag mod Nykøbing Falster. Dermed bytter de to mandskaber plads i tabellen. - Spillerne fortjener kæmperos for den måde, de gik ind til kampen på, og derfor er det også ekstra surt, at vi ikke får point med hjem, noterede Stefan Madsen. Ved stillingen 25-19 i hjemmeholdets favør et kvarter før tid valgte vendelboerne at gå frem og mandsopdække Nykøbings to topscorere, og det gav kontakt ved stillingen 27-26. Ved stillingen 28-27 brændte TST et straffekast, men alligevel hang de på helt frem til sidste sekund, hvor holdet havde bolden - men ikke fik afsluttet.OM [ Kampfakta: Topscorere for Nykøbing: Stine V. Pedersen 7, Camilla Stilling 7. Målscorere for TST: Anne Thorsen 10 (3), Tina Winther 9, Louise Andersen 3, Camilla Søndergaard 3, Camilla Nørgaard 2, Ann Jensen 1, Sanne Jensen 1. Udvisninger: Nykøbing 6. TST 4. Dommere: Palle Hermund & Jakob E. Hansen. Tilskuere: 200