Retspleje

Mareridt slut med frifindelse

Sæby Kommune skal betale tidligere leder over halv mio. kr. for uberettigte afskedigelse

SÆBY:Mere end tre års mareridt er slut for den tidligere leder af Sæby Renseanlæg, Finn Pedersen. Sæby Kommune skal betale ham 525.577 kr. plus procenrenter for uberrettiget afskedigelselse. Retten har frifundet for ham for de anklager, der førte til, at han i februar 2000 blev bortvist efter 30 års ansættelse. Sæby Byråds tekniske udvalg udtrykte den 21. februar 2000 i forbindelse med en sagssfremstilling mistillid til Finn Pedersen og beordrede ham til at forlade arbejdspladsen. To dage senere fritog økonomiudvalget ham for tjeneste. Den 1. marts 2000 blev Finn Pedersen meldt til politiet for underslæb, for på kommunens vegne at have købt et overvågningsanlæg og installeret det på sin bopæl. Dagen efter ændredes frititagelsen for tjeneste til bortvisning. Den 5. april indstillede politiet efterforskningen. Finn Pedersen havde krævet en erstatning på 884.136 kr., men retten afviste hans krav om en tortgodtgørels på 250.000 kr. og reducerede en særlig godtgørelse under hensyn til hans lange ansættelsestid fra seks måneders løn til fire måneders. Samtidig dømtes kommunen til at betale Finn Pedersens sagsomkostninger på 61.283 kr. Det skønnes, at kommunen har haft en lignende udgift til sagsomkostniger. - Vi vil nu nærlæse dommen og inden for to uger tage stilling til, om den skal appelleres, oplyser borgmester, Folmer Hansen (V). Sæby