Maria Hirse i biografen

Gudumholm 19. september 2002 08:00

HADSUND: Sund By inviterere til et foredrag med bogaktuelle Maria Hirse - onsdag d. 25. september i Hadsund Bio. Anledningen er dog ikke om hendes nye bog om en svær ungdom, men om spiseforstyrrelser. Maria Hirse er kendt af mange danskere fra TV2-udsendelsen "Lykkehjulet", men i dag er hun selvstændig psykoterapeut i Odense, og oplever ifølge sundhedskoordinator Lone Olsen stor efterspørgsel efter sin kompetence i forhold til terapeutisk behandling af unge piger med anoreksi. Hun har i bogen "Æblekinder" fortalt om hendes egne oplevelser af sygdommen, der var tæt på at koste hende livet som 17-årig. Hun kender altså selv til sygdommen, men hun kender også vejen ud af sygdommens greb, og er levende bevis på, at man kan komme af med spiseforstyrrelsen og videre med sit liv. Maria Hirse vil også komme med bud på, hvad man kan gøre som forældre til teenagepiger, og hvilke signaler man skal være opmærksom på. Foredraget er for alle interesserede og arrangeret i et samarbejde mellem Sund By i Hadsund, Arden, Gudumholm og Sundhedscentret i Terndrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...