3F freder DF-profils restaurant

Fagforening vil ikke indgå en konflikt med ejeren af Á Porta i Mariager, Kim Christiansen (DF)

Arkivfoto: Martin Damgård
Fagforening 11. januar 2018 07:02 - Opdateret 11. januar 2018 12:34

MARIAGER: Der bliver ikke konflikt mellem 3F og restauranten Á Porta i Mariager. Restauranten er ejet af Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen og konen Pia Adelsteen (DF).

Á Porta har ikke overenskomst for sine ansatte og Kim Christiansen har fortalt, at der ikke vil blive tegnet en. 3F har fortalt, at de ansatte hverken får løn under sygdom eller har en pensionsordning. Ifølge Kim Christiansen er det dog direkte forkert.

3F lægger nu låg på sagen og vil ikke indgå en konflikt med Kim Christiansen. Det fortæller 3F i en pressemeddelelse underskrevet af Karsten Sørensen fra 3F Mariager og Tina Møller Madsen, formand 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

- Forhandling om overenskomst mellem restaurant À Porta i Mariager og 3F, endte i dag uden resultat. 3F Mariager Fjord præsenterede i sidste uge restauranten for en model-overenskomst som bruges inden for restaurationsområdet. Overenskomsten ligger meget tæt på den, der er indgået med HORESTA, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

Debat om den danske model

Man vil nu bruge tiden på at indgå i debatter, der skal sætte fokus på det danske arbejdsmarked.

- I stedet ønsker 3F i den kommende tid, og frem til et folketingsvalg, at indlede nogle debatter om den danske model og arbejdsmarkedet. Herunder, ikke mindst, Dansk Folkepartis selvudråbte status som arbejderparti, og hvordan de ønsker at blive vurderet af 3F’ere: på deres ord eller deres handlinger.

Hverken 3F Mariager eller 3F Privat service, Hotel og Restauration ønsker at udtale sig om sagen.

Vil afsætte restauranten

Kim Christiansen fortæller til Avisen.dk, at han er tilfreds med, at der nu kommer ro på igen.

- Jeg har talt med 3F og fortalt dem det samme, som jer. Vi er midlertidige forpagtere på det her, og vores ambition er at få afsat restauranten igen, siger Kim Christiansen.

Han tilføjer, at det var en restaurant, han i sin tid købte med sin daværende kone. De er siden blev skilt, og derfor har Kim Christiansen jongleret med både jobbet som restaurantejer og folketingsmedlem.

- Vi kører videre lige nu, og så håber vi, at der kommer en køber eller nogle unge mennesker, der kan forpagte den. Det tager tid at drive en restaurant, og mit primære job er jo i Folketinget, siger Kim Christiansen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...