Arden Armwrestlers imponerede ved VM

Seks guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje kom samlet med hjem til Danmark

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

ARDEN:For nylig deltog Arden Armwrestlers - sammen med det resterende danske landshold - ved Verdensmesterskaberne i armwrestling i Polen. Mesterskaberne kaldes også IFA World Armwrestling Championships.

Og de gæve gutter og kvinder fra Arden sørgede faktisk for at hente seks guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje med hjem til Danmark.

I øvrigt første gang nogensinde, at Danmark vinder guldmedaljer ved VM i armwrestling.

Der var mere end 500 kompetente deltagere fra 32 forskellige lande til mesterskaberne, så der skulle i bogstaveligste forstand lægges kræfter i for at vinde medaljer.

De syv deltagere fra Arden var: Jonas Laursen, Anna Grönlund, Kim Frederiksen, Mathias Mathiassen, Lasse Slot, Nanna Hansen og Nicolas Nyberg - og her stod Nicholas, Nanna og Anna for guldmedaljerne.

- Det var en fantastisk oplevelse at deltage, og mange af vores deltagere leverede en bedrift, som ingen nogensinde kan tage fra dem. Det gav en masse omtale og eksponering, der forhåbentlig hjælper med at få endnu flere unge ind i sporten, og når vores deltagere stod på podiet i vores trøje og modtog medaljer blev vi alle rørte, fortæller Jonas Laursen, formand for Arden Armwrestlers.

Jonas Laursen deltog selv i klassen senior plus 105 kg, som nok er den kategori, der består af de allerstærkeste udvøere.

- Jeg var nervøs og adrenalinen pumpede, da jeg blev kaldt op på scenen. Det var fedt. Min langsigtede ambition i sporten har været at vinde en kamp til et stort stævne. Mit mål til dette stævne var imidlertid ikke at få min arm skadet. Derfor var jeg både overrasket og begejstret, da jeg vandt min allerførste kamp. Det var en utrolig oplevelse og jeg udbrød et kæmpe brøl på scenen og klubkammeraterne var ellevilde, fortæller Jonas Laursen, der endvidere fortæller om oplevelserne:

- Vi må erkende, at vi er nye og uerfarne i VM-regi, og manglede at medbringe det danske flag til indmarch og ved vundne kampe. En forglemmelse som ikke sker igen. Scenen var professionel lavet og det var et super fedt show.

- Om aftenen når vi kom retur til hotellet, mødte vi de andre klubber. Vi mødte også en del af de helt store navne i sporten. De var alle meget imødekommende, og det var fedt at få sparring fra de allerbedste. Generelt er sporten meget social og åben.

- For at sammenligne med en mere kendt sport i Danmark, svarer det lidt til, at du møder Cristiano Ronaldo, og får lov at træne lidt med ham. Kort efter giver Lionel Messi dig et par tip i forhold til at kunne drible. Som sagt var det en super oplevelse for os. Vi har oplevet et stærkt internationalt og ikke mindst skandinavisk sammenhold, og fået masser af nye venner.

- Om fredagen da det hele var slut, knappede vi et par øl op. De havde stået udenfor, så de var blevet rigtige kolde. Men det måtte vi ikke, og vi blev derfor bedt om at tage vores øl med udenfor. Det gjorde vi så - og der mødte vi en af vores idoler - amerikanske Tim Bresnan, der er en af verdens absolut bedste. Vi drak derfor en øl med ham, vidste hudafskrabninger og delte røverhistorier. Det var stort.

- At vinde guld til VM giver forhåbentlig mulig for nye sponsoraftaler. Det er vigtigt for klubben, da vi økonomisk drives af sponsoraftaler for at det kan hænge sammen. VM næste år foregår i Florida, og det er ikke en billig tur, slutter en tydeligt stolt Jonas Laursen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden