Bil væltede rundt - fører sigtes

Tre personer måtte på skadestue efter biluheld torsdag aften

Peter Witten
Arkivfoto: Claus Søndberg
Trafikuheld 12. januar 2018 06:08 - Opdateret 12. januar 2018 06:38

ARDEN: Tre personer blev med ambulancer kørt til skadestuen, efter en bil torsdag aften kørte galt på Holthusvej ved Arden.

Trafikuheldet skete omkring kl. 20.45, og der var fem personer i bilen. De kunne ikke komme ud af bilen efter uheldet, men fik hjælp af beredskabet.

Ifølge vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi var tre af personerne i bilen kommet til skade. To af dem blev bragt til Aalborg Universitetshospital, den tredje til sygehuset i Randers.

Politiet ved ikke, hvorfor trafikuheldet skete, men bilens fører sigtes for både spritkørsel og narkokørsel.

Politiet har ikke flere detaljer om personerne i trafikheldet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...