Bilist i sort BMW forsøgte at løbe fra politiet - så tog de hans bil

Det er ikke første gang, manden bliver taget på fersk gerning uden kørekort

En 31-årig bilist har mistet sin BMW.  <i>Arkivfoto: Michael Koch</i>

En 31-årig bilist har mistet sin BMW.  Arkivfoto: Michael Koch

AARS:En 31-årig mandlig bilist fra Farsø slap ikke godt fra sit forsøg på stikke af fra politiet. Nu har ordensmagten inddraget hans bil, en sort BMW, og opbevarer den, indtil en dommer afgør, om den skal konfiskeres. 

I sin sorte BMW kørte manden fredag 20. januar ved 18-tiden ind i nogle vejafspærringer ved Jyllandsgade/Assersvej i Aars. Han flygtede fra stedet til fods, men blev løbet op af en patrulje fra politiet. 

Politiet skønnede, at bilisten var påvirket af alkohol. Da han fik udtaget blodprøve for at bestemme promillens størrelse, viste det sig, at han var i besiddelse af 0,83 gram crystal meth (methamfetamin). 

Han havde ikke kørekort, og det er ikke første gang, han bliver taget på fersk gerning. 

Politiet tog det skridt at beslaglægge mandens bil. Beslaglæggelse er et redskab, politiet kan tage i brug, når forseelsen er sket mere end tre gange, oplyser vagthavende ved politiet i Himmerland, politiassistent Hans Henrik Sørensen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.