Brand i Hobro: De sidste flammer blev slukket sent i nat
Brandmændene kæmpede hele natten mod den voldsomme brand, der brød ud søndag eftermiddag i Hobro. Nu undersøges brandårsagen
Opdateret 16. maj 2022 kl. 13:55
Først klokken 03.15 natten til mandag kunne brandmændene pakke vandslangerne sammen, da de var færdige med efterslukningen af den voldsomme brand, der brød ud i en etageejendom på Stoldal i Hobro søndag eftermiddag.
To politifolk måtte efterfølgende en tur på skadestuen efter at have indåndet store mængder røg og derfor var i fare for kulilteforgiftning. De blev undersøgt med det samme, men blev udskrevet umiddelbart efter, da de var uden for fare.
Alle beboerne i de seks blokke blev kort efter brandens opståen evakueret og fragtet til Hobro Idrætscenter. Alle beboerne kom ud i god behold.
Flere patruljer blev sendt ned til området, også hjemmeværnet blev tilkaldt for at hjælpe til med afspærringen af området, da branden tiltrak mange nysgerrige blikke, der var en opgave at holde væk fra området.
Brandårsagen undersøges
I de kommende dage skal politiet teknikere undersøge brandstedet for at fastslå brandårsagen.
Det er umiddelbart intet der er åbenlyst mistænkeligt ved branden, fortæller politikommissær Preben Møller, Nordjyllands Politi.
Han har endnu ikke overblik over, hvornår de brandtekniske undersøgelser er færdige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.