Brand i parkeringshus kan blive dyr

Natten til søndag brændte en bil i parkeringshuset ved Butikscentret i Hadsund. Politiet mener, branden var påsat.

Natten til søndag brød en Mazda 6 i brand midt i parkeringshuset ved Butikscentret i Hadsund. Privatfoto
4. december 2017 12:00

HADSUND: Butikscentret i Hadsund afspærrede søndag halvdelen af sit parkeringshus. Det skete som en konsekvens af en brandstiftelse natten til søndag.

Klokken 01 brød en Mazda 6 i brand midt i parkeringshuset. Bilen havde begge fordøre åbne, ligesom både rat og tændingslås manglede. Det får politiet til at formode, at der er tale om en påsat brand.

Hos Butikscentret har serviceleder Jan Vestergaard søndag og mandag haft travlt med at rydde op efter skaderne i parkeringshuset, der kan vise sig at være større end først antaget.

- Vi skal snarest muligt have en ingeniør og taksator ud og kigge på skaderne. Huset er jo lavet i armeret beton, og jern kan lide skade under så høje temperaturer, som branden medførte. Værst tænkelige situation er, at betonloftet har lidt så stor skade, at vi bliver nødt til at udskifte et eller to betondæk i parkeringshuset. Det er endnu uvist, men vi vil være helt sikre på, at alt er i orden. Vi håber ikke, det bliver nødvendigt at udskifte betondæk, for så er vi nødt til at afspærre i længere tid, fortæller Jan Vestergaard.

Sikkert er det dog, at bilbranden har sodsværtet og afskallet dele af parkeringshusets loft, og ødelagt flere el-installationer, ligesom dele af personbilen er brændt fast i husets asfalt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...