Hobro

Byen bliver sat i brand igen i nyt egnsspil om stakkels unge Ane

En pæn flok Interesserede amatører vil gerne være med til at genoplive historien sammen med professionelle teaterfolk

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Historien om Ane skal til august genoplives her i Det Røde Pakhus, fra venstre scenograf Nick Pedersen, skuespiller og teaterleder Susanne Sangill, Hanne Thomsen fra Gasmuseet, teaterformand Jørgen Trap, instruktør Martin Schwab og skuespiller Andreas Martin Mørch.

HOBRO:Jo, der var heldigvis en pæn lille flok, der dukkede op til informationsmødet på Himmerlands Teater i Hobro lørdag formiddag. Og der var flere meldinger om interesserede, der bare ikke kunne lørdag.

Dermed ser der ud til at være opbakning til idéen om at lave et stort egnsspil til august om stakkels unge Ane, der i 1813 kom til at lægge store dele af Hobro i aske og blev straffet med halshugning og afbrænding.

Martin Schwab er idemanden, instruktøren og forfatteren, og Susanne Sangill, leder af Himmerlands Teater, var ikke sen til at springe på Martin Schwabs idé. Hun er selv udset til rollen som Skrædder-Maren - en fattig, men ganske farverig personlighed fra den tids Hobro.

Der bliver audition i Hobro 13. april, men man skal ikke have indstuderet noget på forhånd. Snarere bliver det et møde, hvor man i fællesskab fordeler roller og opgaver - også bag scenen, forklarede Susanne Sangill lørdag.

Rollen som Ane er dog allerede besat af Sussi Sommerlund, som tidligere har spillet Jomfru Ane i slotsspillet i Aalborg.

"Historien om Ane" får premiere lørdag 24. august og opføres i alt 10 gange i løbet af en god uge. Det hele skal foregå i Det Røde Pakhus - for så er man også fri for at bekymre sig om vejret.

I samme uge vil de øvrige naboer i den nye sammenslutning Kulturkajen supplere temaet, blandt andet laver Gasmuseet en udstilling om brand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.