Debat

DN til ministre: Hvem har ansvaret for en naturødelæggende lov?

- Alle planter slået og knust i Dania Kridtgraven juli 2022, skriver skribenten.
- Alle planter slået og knust i Dania Kridtgraven juli 2022, skriver skribenten. Privatfoto

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan kan nogen finde på at lave en lov, som for at øge biodiversiteten og passe på naturen, kræver at alt grønt, alle blomster og græsser, skal slås ned midt i vækstsæsonen og derved samtidig forhindre frøspredningen. 

Men sådan står der i "Vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer”, som giver tilskud til pleje af ”værdifulde græs- og naturarealer med afgræsning eller slæt i sommerperioden for at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten”. Her kræves det nemlig at ansøgeren ”hvert år i perioden 21. juni til 15. september skal tage mindst ét slæt på arealerne.”

Ansøgerne får altså tusindvis af kroner for at ødelægge værdifulde naturarealer. Begrundelsen er, at man ikke ønsker, at områderne skal springe i skov, men det kan jo opnås ved at slå arealerne i vinterperioden, hvor plantevæksten er gået i stå, og planterne har smidt deres frø.

Jeg blev opmærksom på problemet, da jeg i 2022 ville vise en botaniker, hvordan der nu voksede tusindvis af purpur gøgeurter i Dania Kridtgrav. Men hvilket syn mødte os? Alt var blevet jævnet med jorden, og det sker på alle naturarealer, som er under samme ordning. 

Selvsamme kridtgrav var netop ikke blevet fredet med den begrundelse, at habitatdirektivet ville beskytte de mange forskellige fredede gøgeurter og andre sjældne kalkelskende planter. Så hvilken lov er vigtigst? 

Resultatet er, at der i 2025 kun er ganske få hundrede purpur gøgeurter tilbage og i meget svækket tilstand. Purpur gøgeurt er national ansvarsart, da Danmark er hjemsted for mere end 20 procent af den samlede bestand på verdensplan. Man risikerer fængselsstraf hvis man ødelægger fredede planter, men hvem er det, vi skal anmelde? Hvilken minister?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden