Du vil knuselske denne operadiva, der stjæler billedet fra mestertyven

Himmerlands Teater leverer med deres juleforestilling lavkomik på højt professionelt plan

Robin Haslund Buch kalder sig selv en kunstnerisk schweizerkniv, og han er fuldstændig uovertruffen som operadiva. Foto: Anja Shønwandt

Karin Trine Pedersen

Journalist

15. november 2024 kl. 16:37
Opdateret kl. 19:21

TEATER

"Arséne Lupin, gentlemantyven"

Er din sjæl bedrøvet over verdens fortrædeligheder, og vil du for et par timer slippe bekymringerne og grine dig ind i juletiden (jo, det er snart jul), er det altid et godt bud at løse billet til juleforestillingen på Himmerlands Teater i Hobro.

Årets forestilling om gentlemantyven Lupin er ingen undtagelse fra reglen om, at Farcesyndikatet slipper alle tøjler og kaster sig hæmningsløst ud i lavkomik på et højt professionelt plan.

Man må simpelthen overgive sig. Ikke mindst til Robin Haslund Buch - der præsenterer sig selv som en kunstnerisk schweizerkniv - som overstråler det meste, selvom alle fem på scenen (i 12 forskellige roller) fortjener deres stjerner.

Hvis du kender (og evt. elsker) Bianca Castafiore fra Tintins eventyr, har du en ret god idé om, hvad du kan vente af ham i rollen som Tallulah, stor og pragtfuld diva for fuld udblæsning. Med en sangstemme, der i den grad kan råbe, jeg mener synge, den lille teatersal på kajkanten i Hobro helt op i det felt, hvor krystallysekroner, champagneglas og hjerter er i akut fare, og som kan mørkelægge hele skuden.

Og når der er en snedig mestertyv med om bord, er der ingen grænser for, hvad der kan ske. Lupins elegance og charme er uden sidestykke, og hans glamourøse eskapader får damerne til at dåne på stribe.

Han er netop sluppet væk fra Louvre i Paris med Mona Lisa forklædt som baguette, og med den ikke alt for kløgtige, men temmelig stædige politikommissær Ganimard i hælene, drager han på eventyr til havs sammen med en flok passagerer, der alle har deres egne dagsordener og deres egne forvirringer og hjertesorger at kæmpe med.

Handlingen afvikles som sædvanligt, når Farcesyndikatet slår til, i højt og veltimet tempo, og alt foregår i en kreativ scenografi og med omklædninger i ekspresfart.

Man kan kun overgive sig og lade sig fornøje, også af de små sidespring, der overskudsagtigt er blevet plads til i den stramme opsætning. Man skal ikke altid give op på skøre indfald undervejs i processen.

Selvom man selvfølgelig som publikum ikke ved, hvad der eventuelt er valgt fra, er de små tilvalg som guldklumper, der strøs ud, uden at der gøres et stort nummer ud af dem.

Arséne Lupin var i starten af 1900-tallet forfatteren Maurice Leblancs franske modsvar til den engelske mesterdetektiv Sherlock Holmes. På hver sin side af loven, forstås. Meget fransk og mere løssluppen end den aristokratiske Holmes, og med masser af charme, selvtillid og lækkert hår ...

Man må som publikum overgive sig til Susanne Sangills faste greb om sit team, som tydeligvis også har det sjovt. Selvom det er hårdt arbejde at spæne rundt både i og udenfor kulisserne, der med små snuptag skifter fra det gyngende promenadedæk på oceandamperen til diverse andre lokaliteter om bord.

Og oven over alting - stråler Tallulah!