E45 måtte spærres i nat: Bil med 120 km/t påkørte kronhjort

To personer blev bragt på skadestuen, men slap fra trafikuheldet uden større skader

Peter Witten
Arkivfoto: Henrik Bo
Trafikulykker 10. september 2017 09:23 - Opdateret 10. september 2017 10:11

HOBRO: En personbil påkørte sent lørdag aften en kronhjort, som havde forvildet sig ud på motorvej E45 i nattemørket.

Påkørslen skete kort før kl. 23 i nordgående retning ved Hobro.

Bilen kørte omkring 120 km/t på motorvejen, da den ramte dyret, og bilen fik store skader på fronten, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

To personer i køretøjet blev bragt til tjek på skadestuen, men ifølge politiet skulle de være sluppet fra trafikuheldet uden alvorlige skader.

Kronhjorten overlevede ikke.

Motorvejens nordgående spor var afspærret i omkring 20 minutter, mens der blev ryddet op efter uheldet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...