Formodet spritbilist anholdt - var ved at tage kørekort igen

Et solouheld ved Mariager vakte politiets mistanke

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

MARIAGER:En 35-årig mand kom torsdag sidst på eftermiddagen uheldigt afsted, da han på Hadsundvej i Mariager kørte ind i autoværnet.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 17.45 via 112.

- De personer, der var til stede mistænkte føreren af bilen for at være påvirket, fortæller vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

En patrulje, som kom frem, skønnede ligeledes, at den 35-årige fører af bilen var påvirket af spiritus, og han blev derfor anholdt og taget med, så han kunne få taget en blodprøve.

Den 35-årige mand havde heller ikke noget kørekort.

- Han var frakendt kørekortet, og faktisk i gang med at tage det igen, siger vagtchefen.

Manden kom ikke til skade ved uheldet, men bilen blev til gengæld totalskadet, vurderer vagtchefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ansat krænkede elever på skole: Her er dommen
Luk