Friplejehjem godt på vej mod egen bus

Jutlander Fonden Hobro støtter plejehjemsbus med 250.000 kr. Rideklub og folkemøde får hver 100.000 kr.

Stenild Foredrags- og Aktivitetsforening har tidligere modtaget 98.563 kr. fra Jutlander Fonden til nye vinduer i det lokale forsamlingshus. Her overrækker privatkunderådgiver Jan Knudsen fra Jutlander Bank i Hobro det synlige bevis til foreningen. Foto: Erik Røgild

Stenild Foredrags- og Aktivitetsforening har tidligere modtaget 98.563 kr. fra Jutlander Fonden til nye vinduer i det lokale forsamlingshus. Her overrækker privatkunderådgiver Jan Knudsen fra Jutlander Bank i Hobro det synlige bevis til foreningen. Foto: Erik Røgild

Efter Jutlander Fondens målestok blev august måneds udlodning af midler en af de mere afdæmpede af slagsen.

”Blot” 739.465 kr. blev der fordelt til 16 forskellige formål.

Derudover har fondsbestyrelsen givet positivt tilsagn til yderligere en institution, men størrelsen på dét beløb bliver første offentliggjort senere på året.

Det relativt lave antal donationer tyder ifølge Jutlander Fondens formand, Poul Søndberg, på, at foreningslivet stadig er ramt af corona-tiden.

- Vi havde i denne omgang kun 21 ansøgninger at tage stilling til, og det er et meget lille antal. Kun nogle få gange tidligere har vi ligget så lavt. Det normale antal er mellem 35 og 40 ansøgninger pr. bevillingsrunde, så også i Jutlander Fonden Hobro håber vi da bestemt, at vi nu igen er på vej mod en normalisering i samfundet - og dermed også af forenings- og fritidslivet, siger Poul Søndberg.

Mariagerområdets nye vandpark blev for nylig begunstiget med 150.000 kr. fra Jutlander Fonden. Her overrækker afdelingsdirektør Thomas Hald fra Jutlander Banks Mariager-afdeling det synlige bevis til vandparkens ledelse. Foto: Erik Røgild

Mariagerområdets nye vandpark blev for nylig begunstiget med 150.000 kr. fra Jutlander Fonden. Her overrækker afdelingsdirektør Thomas Hald fra Jutlander Banks Mariager-afdeling det synlige bevis til vandparkens ledelse. Foto: Erik Røgild

Topscorer i denne omgang var en arbejdsgruppe under Hobro Friplejehjem, der fik 250.000 kr. i støtte til indkøb af en plejehjemsbus. Derudover var der et tilskud på 100.000 kr. til Sportsrideklubben Mariagerfjord og et tilsvarende beløb til Festival of Europa a – det europæiske folkemøde i Mariager til næste sommer.

Derudover blev de små 740.000 kr. fordelt som følger:

Klejtrup Efterløns- og Pensionistforening, 12.000 kr., Terndrup Idrætsforening, svømmeafdelingen, 46.072 kr., Hørby Foredrags- og aktivitetsforening (forsamlingshuset), 41.950 kr, Live Musik i Hobro, 30.000 kr., Fristrup og Omegns Beboerforening, 14.125 kr, Hobro Svømmeklub, K-afdelingen, 13.298 kr., Terndrup-Blenstrup-Bælum Seniorer, 12.000 kr., Nørager Borger- og Håndværkerforening, 6.745 kr., Klejtrup og Omegns Borgerforening, 41.130 kr., Foreningen for integration af flygtninge i Nørager, 15.000 kr., HIK Bowling, 25.000 kr. og Roum, Land og By, 32.145 kr.

Med den seneste udlodning har Jutlander Fonden Hobro i år udloddet næsten 7 mio. kroner, og samlet set er det siden starten på uddelingerne i 2015, blevet til mere end 45 mo. kroner til foreninger og institutioner i lokalområdet.

Fondens næste uddelingsmøde ligger midt i oktober.

- På det tidspunkt håber vi, at foreningslivet igen kan lukke op for ”fuld skrue” igen, både udendørs og indendørs, så der forhåbentlig kommer rigtig mange ansøgninger, lyder det fra Poul Søndberg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden