Glat motorvej: To uheld inden for kort tid

Der var glat på motorvejen omkring Hobro torsdag morgen

 <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Pressefotograf Henrik Bo

HOBRO:Selvom de fleste veje er fri for sne, så har der været glat torsdag morgen - og især på motorvejen omkring Hobro.

Her skete to uheld inden for kort tid. Det første skete klokken 06.52 i sydgående retning lige før afkørsel Hobro Nord, hvor en bil skred ud og endte i grøften, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Klokken 07.09 gik det så galt i nordgående retning mellem afkørsel 35 og 36, hvor en bil og en kassevogn stødte sammen. Kassevognen væltede om på siden ved sammenstødet.

Der skete ikke alvorlig personskade i forbindelse med uheldene, der heller ikke gav de store trafikale problemer.

Begge førere af bilerne blev efterfølgende kørt til kontrol på sygehuset, fortæller vagtchefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.