Golfklub og privatskole får en lille million til deling

Også IK Rosendal Fodbold og Hobro Turistforening blev tilgodeset med anselige beløb ved februar-udlodning fra fond

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

På trods af corona-tider og noget, der ligner en total nedlukning af foreningslivet, var der alligevel kommet en del ansøgninger ind, da bestyrelsen for Jutlander Fonden Hobro samledes til det nye års første uddelingsmøde.

I at var der 25 ansøgninger at tage stilling til. Heraf slap de 16 gennem nåleøjet, og de 16 heldige ansøgere kan tilsammen se frem til en økonomisk håndsrækning på lige knap 1,7 mio. kroner.

Uddelingens økonomiske ”højdespringer” var så ubetinget Hobro Golfklub, som modtog ikke mindre end kr. 600.000,00 til ombygning af to huller på den eksisterende bane og nyetablering af en kort-huls-bane.

Derudover fik også Solhverv Privatskole fik en pæn donation på 350.000 kr. til indkøb af inventar til et nyt science hus.

Følgende 14 ansøgere blev også tilgodeset i denne omgang:

Valsgaard Borgerforening, 55.625 kr., Vive Forsamlingshus, 15.310 kr., KHIF Hallen (Hasselager), 36.000 kr., Vestbyens Rideklub, 30.000 kr., Oue Teltforening, 16.400 kr., IK Rosendal Fodbold, 125.000 kr., Nordjyllands Historiske Museum (Hadsund Egnssamling), 30.000 kr., IK Skovbakken Håndbold, 30.000 kr., Fonden Hedehuset, 102.582 kr., Hobro Turistforening (vandpark), 150.000 kr., Brugerudvalget ved Brabrand Ro-Stadion, 50.000 kr., Ryttergaarden Ravnkilde, 49.875 kr., Mariagerfjord Kunstsatellit, 10.000 kr. og Roum Land og By - forsamlingshuset, 45.000 kr.

Næste gang, Jutlander Fonden Hobro samles for at uddele midler til foreningslivet i Sparekassen Hobros ”gamle” dækningsområde bliver i april.

- På det tidspunkt må vi håbe, at covid 19-situationen har artet sig, så foreningslivet må lukke op igen både udendørs og indendørs.

- De 25 ansøgninger, som vi havde modtaget i denne omgang, er et meget lille antal, og kun to gange tidligere har vi modtaget så få ansøgninger.

- Det normale antal ligger i gennemsnit på ca. 35-40 ansøgninger, men foreningslivet og institutionerne er givetvis ramt hårdt af corona-nedlukningen i øjeblikket, vurderer Jutlander Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.

Bestyrelsen for Jutlander Fonden Hobro benyttede i øvrigt også lejlighedene til at konstituere sig på årets første bestyrelsesmøde.

Det gav dog ikke anledning til ændringer, idet forhenværende centerchef Poul Søndberg fortsætter som formand for fonden, ligesom afdelingsdirektør Per Norup Olesen fortsætter som næstformand.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er bogholder Vibeke Libach Justesen, Skjellerup, direktør Ole Grønlund, Valsgaard, tidl. Revisor i Jutlander Bank, Poul Erik Larsen, Rørbæk, gårdejer Lars Tolborg, Hørby og kontorassistent Lise Lassen, Hobro.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.